Fleksibelt rengøringsjob – skole, klinik, sportshal, kontorer. Gerne ufaglært.
- Virksomhed
- Solid Service
- Adresse
- Nørre Bygade 4, 7100 Vejle
- Ansøgningsfrist
- 07. december 2026
- Timer pr. uge
- 4–12
- Antal stillinger
- 2
- Kontaktperson
- Bonnie Gude
- bonnie@bigbang.dk
Hvis du bor i Grejs/Vejle-området og mangler 4-12 timers ekstra indtjening om ugen, så læs med her!
Vi står nemlig snart og mangler to friske personer i vores lille rengøringsteam.
Vi har flere forskellige kunder og arbejdstider, så det er både muligt at byde ind på morgenarbejde og eftermiddagsarbejde i hverdagene, og morgenarbejde i weekender.
Om Jobbet:
-
Aftørring, feje gulve, gulvvask, støvsugning og rengøring af toiletrum etc.
-
I hverdagene er det enten morgen (cirka kl 6-9) eller eftermiddage (16.30-19.30)
-
Lørdag og søndag arbejder vi om morgenen i 2-3 timer.
-
Du byder selv ind på de to til fire ugedage og tidspunkter der passer dig bedst, uge for uge. Meget fleksibelt.
-
Lige nu er det især onsdage, fredage og weekender vi mest mangler en ekstra hånd.
-
Vi planlægger uge for uge, så man binder sig ikke til mere end cirka 2 uger frem.
-
Vi går meget op i gode arbejdsforhold og en positiv tone på jobbet.
-
Grundig oplæring med plads til spørgsmål og forklaring af alle opgaver.
-
Ingen får alene-arbejde før de er helt oplærte og selv tilvælger det.
-
De fleste af vores vagter foregår sammen med en/flere kollegaer.
-
Vi arbejder ikke på akkord men i almindeligt raskt tempo.
-
Vi sætter en ære i at huske de små detaljer og lækker finish.
-
Hver vagt varer for det meste i 2-3 timer, det kan variere en smule.
-
Vores vagter ligger udenfor “normal arbejdstid”, så studie og andre jobs kan passes ind.
Dine kompetencer:
-
Gerne tidligere erfaring med rengøring men det er ikke et krav.
-
Du bliver ikke “dømt ude” pga alder, alle over 18 kan søge og alle aldre har deres styrker.
-
Du er i stand til at læse, skrive og tale dansk.
-
Du er af natur den hjælpsomme og servicefokuserede type der ser hvad andre mangler.
-
Du er smilende, præsentabel og ikke bleg for at tale med kunder.
-
Du er flittig, samvittighedsfuld, detaljeorienteret og har overblik.
-
Du forstår at samarbejde med kollegaerne og holde en venlig og uformel tone.
Det praktiske:
-
Samtaler og ansættelse vil ske i løbet af oktober/november 2026.
-
Vi tager kun imod skriftlige ansøgninger via mail, man får ikke jobbet ved at ringe.
-
Bil er ikke et krav, men vi møder ofte tidligt i weekenderne, hvilket ikke er muligt med bybusserne.
-
Af hensyn til GDPR bedes du undlade at sende personfølsomt materiale til os.
-
Vores kunder er alle beliggende i eller tæt på Grejs (Nord for Vejle)