FOA søger to konsulenter på ældre- og sundhedsområdet
FOA organiserer størstedelen af medarbejderne på ældre- og sundhedsområdet og sætter store og markante aftryk på udviklingen af velfærden.
Vi søger to engagerede konsulenter, som vil indgå i et team, der arbejder med ældre- og sundhedsområdet i FOA Politik, Strategi og Ledelse, og som brænder for at være med til at præge udviklingen inden for ældre- og sundhedsområdet til gavn for FOAs medlemmer.
Ældreområdet og sundhedsområdet gennemgår i disse år store forandringer. Ældreloven skal være med til at skabe bedre rammer for medarbejdere og borgere bl.a. med mere selvbestemmelse, små teams mv. Og med Sundhedsreformen er ambitionen, at mere og mere skal rykke tættere på borgerne. Det er store og positive forandringer, som FOA har været med til at skubbe på for. Men der er langt fra ord til handling og for at de store ambitioner skal indfries, er der stadig meget, der skal gøres.
Vi ser ind i en stor mangel på arbejdskraft. Det kan gå ud over kvaliteten i velfærden og arbejdsforholdene for vores medlemmer. Derfor kæmper FOA for at sikre tilstrækkelig rekruttering og fastholdelse på områderne.
Som konsulent skal du arbejde tæt sammen med vores politisk valgte i forbundet og vores lokale fagforeninger. Du skal bidrage til, at FOA har størst mulig indflydelse på de politiske aftaler, som danner rammerne for velfærden og udviklingen af vores medlemmers arbejdspladser. Du skal indgå i en lang række samarbejder omkring udviklingen af sundheds- og ældreområdet. Det indebærer bl.a., at du skal kunne understøtte et konstruktivt samarbejde med ministerier, folkevalgte, andre organisationer mv. Samtidig er det også vigtigt, at du bidrager til, at de centralt fastlagte aftaler mv. kommer ud at leve lokalt. Det kræver et godt samarbejde med vores lokale fagforeninger og tillidsvalgte. Du skal være med til at sikre, at FOAs lokale fagforeninger bliver i stand til at arbejde med de ældre- og sundhedspolitiske temaer, så der skabes sammenhæng mellem det centrale politiske påvirkningsarbejde og resultater og fagforeningernes lokale arbejde.
Det er vigtigt, at du:
- Brænder for ældre- og sundhedsområdet og vilkårene for de medarbejdere, der arbejder på området
- Har erfaring fra ældre og/eller sundhedsområdet fra enten ministerier, styrelser eller andre politisk styrede organisationer
- Har erfaring med analyse-, strategi- og udviklingsopgaver, som omsættes til handling
- Har forståelse for det at arbejde i en faglig organisation, hvor der er fokus på at arbejde tæt på arbejdspladsernes/medlemmernes perspektiv og daglige opgaveløsning.
- Har forståelse for og erfaring med at arbejde med politisk interessevaretagelse.
- Er god til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger og har et godt humør
Vi tilbyder:
- Et arbejde, hvor man kommer tæt på udviklingen af de store velfærdsområder
- Et samarbejde med andre dygtige og engagerede kolleger og politisk valgte i FOA
- Stor fleksibilitet i opgaveløsningen og gode arbejdsforhold
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.
Ansættelsesstedet er Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V.
Frist for ansøgning er 6. december 2026. Vi forventer, at du kan starte 1. februar 2027. Der vil være jobsamtaler i december.
Hvis du vil høre mere om stillingerne, så ring eller skriv til chef i FOA Politik, Strategi og Ledelse Kasper Manniche (51244083 – kman@foa.dk).