Formidlingsstærk specialkonsulent til VIA Økonomi
- Virksomhed
- VIA University College
- Postnummer
- 8200 Aarhus N
Vil du være med til at styrke økonomistyringen på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner? Brænder du for økonomiske analyser, nøgletal og databaseret ledelsesstøtte – og kan du formidle komplekse sammenhænge, så de bliver forståelige for alle? Så er du måske vores nye konsulent i VIA Økonomi.
Central og udviklende rolle tæt på budgetchefen
Vi tilbyder en spændende stilling i vores budgetafdeling, hvor du vil få en central rolle i VIA i arbejdet med økonomistyring, analyser og beregninger, der gør en reel forskel for ledelsen på alle niveauer i VIA. Du kommer til at arbejde tæt på budgetchefen og den øvrige ledelse i VIA Økonomi, så Økonomi kan levere relevant økonomisk ledelsesstøtte til VIAs direktion, overordnede ledelse og bestyrelse, herunder analyser, beregninger og nøgletal.
Uddannelsesområdet er midt i en forandringsproces bl.a. med reformimplementering, og skærpet behov for både at tiltrække og fastholde de studerende. Økonomiafdelingen har en nøglerolle i at understøtte beslutningstagerne i varetagelsen af kerneopgaven, og vigtigheden af denne rolle forstærkes når rammerne ændres. Du vil få en nøglerolle i dette. Dine opgaver vil blandt andet omfatte konsekvensberegninger af reformer politiske aftaler, interne beslutninger, udvikling, beregning og opdatering af nøgletal samt udarbejdelse og formidling af analyser. Derudover vil du få opgaver i forbindelse med VIAs overordnede og konsoliderede budget og budgetopfølgning. En del af dine opgaver er derfor at skabe overskuelighed i komplicerede sammenhænge, lave præsentationer, notater, mundtlige præsentationer mm.
Du kommer til at samarbejde bredt i hele organisationen. Både internt med økonomikonsulenter og økonomipartnere om forskellige ad hoc analyser og beregninger, men også bredt på tværs af fagområderne. I den forbindelse vil du også komme til at arbejde med udvikling af økonomistyring, økonomiske modeller og metoder, der understøtter VIAs kerneopgave.
Formidlingsstærk og analytisk profil med stærke relationelle kompetencer
Vi søger en initiativrig, selvstændig, analytisk og nysgerrig specialkonsulent, som har lyst til at gøre en forskel. Du har en oprigtig samfundsinteresse som tilgang til dit arbejde. Du har fortrolighed med at fremskaffe data, glædes ved at analysere dem og se sammenhængene, og du begejstres ved at beskrive og præsentere dem. Du har respekt for at dit arbejde primært er at sikre bedst mulig beslutningsstøtte for budgetansvarlige chefer og direktører.
Du har en relevant økonomisk uddannelse på kandidatniveau f.eks. cand.oecon., cand.merc. el.lign. Du har en solid økonomifaglig ballast og har erfaring fra tidligere job med at arbejde med økonomistyring, data og analyser. Du formår at skabe overblik og arbejde med komplekse problemstillinger.
Det vil være en fordel, at du har erfaring fra det offentlige, uddannelsessektoren og/eller forskningsøkonomi, men det er ikke et krav.
Om stillingen
Stillingen er forankret i Budget og Analyse, som er en del af VIA Økonomi. Du vil være i direkte reference til budgetchefen og have både økonomikonsulenter og økonomipartnere som nærmeste kollegaer i Budget. VIA Økonomi består desuden af 2 yderligere kontorer: Regnskab og Projektøkonomi samt Finans og Indkøb. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere i Økonomi.
I VIA Økonomi har vi ambitioner om at bidrage til VIAs kerneopgave ved at fortsat at være en relevant og troværdig samarbejdspartner for resten af VIAs organisation. Ambitionerne udfoldes både i et fokus på løbende kompetenceudvikling af medarbejdere og i anvendelse af ny teknologi, kunstig intelligens og tidssvarende processer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Dit primære arbejdssted bliver Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage under hensyntagen til løsning af arbejdsopgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftaler og overenskomster. Stillingen forventes besat efter AC-overenskomstens regler som specialkonsulent.
Vi håber, at du kan starte den 1. august 2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 25 og evt. 2. runde i uge 26.
Vil du vide mere?
Kontakt chef for Budget og Analyse: Søren Jermiin Olesen på 87 55 11 47 for en uforpligtende snak eller på Oles@via.dk.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik