Hadbjerg Skole søger to lærere
- Virksomhed
- Hadbjerg Skole Indskoling
- Postnummer
- 8370 Hadsten
Vil du være klasselærer i 1. eller 4. klasse og en del af et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger.
På Hadbjerg Skole søger vi to engagerede lærere til faste fuldtidsstillinger. Begge stillinger er tilknyttet fase 1, som dækker 1. – 5. klassetrin.
Fag og opgaver
I begge stillinger indgår følgende fag:
- Dansk
- Engelsk
- Idræt
Derudover har skolen behov for at få dækket enkelte timer i musik, så musikkompetencer er et plus – men ikke et krav.
Som lærer på Hadbjerg Skole bliver du en del af et årgangsteam, hvor mange opgaver varetages og koordineres i fællesskab. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og ser teamsamarbejdet som en afgørende styrke i hverdagen.
Hvem er du?
Vi søger lærere, som:
- er stærke i klasserumsledelse og loyale over for fælles teamaftaler
- er dygtige didaktikere, hvor undervisningen er præget af
- forudsigelighed og tydelighed
- varierede undervisningsformer
- et trygt og inkluderende læringsmiljø
- har mod og lyst til forældresamarbejdet og kan være både lyttende og tydelige i dialogen
- trives i et professionelt fællesskab og bidrager positivt til samarbejdet
Du bliver en del af et sammentømret team, med erfarne og pædagogisk dygtige medarbejdere, der er gode til at tage imod nye kolleger. Som ny lærer hos os får du desuden tilknyttet en mentor, til at hjælpe med en tryg og god opstart.
Om Hadbjerg Skole
Hadbjerg Skole har ca. 370 elever og en engageret medarbejderstab, som er fagligt dygtige og gerne går et ekstra skridt for hinanden. Vi er en 2-sporet folkeskole med tre specialklasser.
Vi tager skolens motto alvorligt:
”Et godt sted at være – et godt sted at lære – for alle.”
Hadbjerg ligger ca. 3 km fra Hadsten midt mellem Århus og Randers. Hadbjerg er let at komme til med både bus og bil da motorvej og hovedvej er tæt på.
Løn og ansættelsesvilkår
- Begge stillinger er fuldtidsstillinger (37 timer)
- Ansættelsen starter 1. august 2026
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist
Send din motiverede ansøgning senest mandag 1. juni 2026
Husk at vedhæfte CV, eksamensbevis og relevante udtalelser.
Ansættelsessamtalerne afholdes mandag 8. juni.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om stillingerne eller skolen, er du meget velkommen til at kontakte:
- Skoleleder Nick Pedersen, tlf. 20 35 16 35
- Indskolingsleder Ulla Jul Madsen, tlf. 30 33 77 51
- Lærer Sanne Ladefoged, tlf. 42 24 88 91
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.