Handicaphjælper (31,18 t. pr. uge) søges snarest til aktivt liv uden for byen, ved Bogense.
- Virksomhed
- LOBPA
- Postnummer
- 2630 Taastrup
Vil du være mine arme og ben i en omskiftelig hverdag fyldt med dyr, projekter og godt humør? Og har du lyst til at blive en del af familien på godt og ondt? Så er det måske dig, jeg søger.
Jeg hedder Gitte Hansen, er en kvinde på 62 år og bor på en nedlagt landejendom uden for Bogense sammen med min mand, der er folkepensionist. På grund af to slags gigt og nervesygdommen CRPS er jeg (forhåbentlig) kun midlertidig kørestolsbruger og smertepatient hvorfor jeg har brug for din hjælp til at få hverdagen til at fungere.
Min energi svinger meget. Nogle dage er jeg meget aktiv med kreative sysler og renoveringsprojekter. Andre dage må jeg tage det helt roligt, hvor du i højere grad skal køre de daglige rutiner. Jeg elsker socialt samvær, spil og god humor – også den sorte af slagsen.
Dine primære arbejdsopgaver:
-
Praktisk hjælp i hjemmet: Rengøring i høj kvalitet (tingene skal gøres ordentligt, ikke hurtigt), tøjvask og lettere madlavning.
-
Dyrepasning og udeliv: Vi har 3 store hunde og ca. 20 racehøns. Du skal hjælpe mig med pasning af dyrene og lettere havearbejde.
-
Personlig pleje: Hjælp til personlige og daglige rutiner.
-
Ledsagelse og kørsel: Du skal fungere som chauffør til bl.a. fysioterapi, varmtvandsbassin, sygehus, lægebesøg, familiebesøg og vores ugentlige bankotur.
Jeg forventer, at du:
-
Er tålmodig, lyttende og besidder en stærk situationsfornemmelse (du kan være “fluen på væggen”, når vi har gæster, eller er i byen).
-
Er mødestabil, ansvarsbevidst og omsorgsfuld.
-
Er fysisk og psykisk robust og ikke bange for at tage ansvar for ting og mennesker omkring dig.
-
Har hjertet på rette sted, er ærlig og åben, hvis noget går dig på – vi putter ikke problemerne i rygsækken.
-
Er en sikker bilist (det er en stor fordel, hvis du har trailerkort).
Arbejdstid, løn og ansættelse:
-
Timetal: Stillingen er på 29,18 timer om ugen i gennemsnit (svarer til 14 vagter på 8 uger). Dertil kommer afløsning ved sygdom og ferie for de andre i teamet.
-
Arbejdstider: Mødetiden er kl. 8.00 hver morgen. Vagten slutter kl. 23.30 på hverdage og kl. 24.00 i weekenderne. Du arbejder typisk 2 sammenhængende dage om ugen, og der er eget hjælperværelse med seng til overnatning mellem de to vagter. Vi kører et fast rul over 8 uger.
-
Løn: Gennemsnitslønnen i denne stilling er 188,57 kr. i timen. Der afregnes efter gældende overenskomst gennem FOA.
-
Ansættelse: sker formelt gennem LOBPA.
Hvad tilbyder vi?
-
En god varieret arbejdsplads, hvor du bliver en integreret del af vores uformelle og hyggelige hverdag.
-
Gode rammer med madordning under dine vagter.
-
En åben og ærlig omgangstone, hvor vi vægter ærlighed, loyalitet og gensidig respekt højt.
Ansøgning og tiltrædelse:
Der er tiltrædelse snarest muligt (selvfølgelig med fuld respekt for din eventuelt allerede planlagte ferie).
Hvis du mener, at det er dig, jeg søger, bedes du sende din ansøgning vedlagt CV og et billede af dig selv til:
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Gitte Hansen