Har du en baggrund indenfor HR og har hands-on erfaring som HR Assistant/HR Coordinator, så er det dig vi søger

Oprettet 22/09/2026 JKS a/s, Horsens
HorsensFuldtidTidsbegrænset

Virksomheden har brug for en person, der er struktureret, har godt overblik og sans for detaljer, og som har interesse for HR-systemer og processer. Personen skal efter en overleveringsperiode gerne kunne arbejde relativt selvstændigt med den almindelige HR-drift. Erfaring med rekruttering vil være en fordel, da virksomheden er i en god udvikling og forventer flere rekrutteringer i den kommende periode.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af kontrakter, tillæg og øvrige HR-dokumenter via vores nye HR Management-system HR-ON Staff, som vi snart går live med
  • Sikring og koordinering af systemadgange i forbindelse med onboarding og offboarding
  • Understøttelse af rekrutteringsprocesser, herunder jobopslag, screening, koordinering af samtaler og kandidatkommunikation
  • Vedligeholdelse af medarbejderdata i HR-ON Staff
  • Videreudvikling af HR-ON Staff, hvor der løbende skal bygges flere moduler og funktioner på, bl.a. inden for MUS, trivsel og kompetencer samt flere værktøjer til ledere og medarbejdere
  • Løbende HR-administration og dokumentation, fx opdatering af organisationsdiagram
  • Understøttelse af onboarding- og offboardingprocesser
  • Deltagelse i udvikling og optimering af HR-projekter og -processer i samarbejde med HR & General Affairs Manager, herunder kommende arbejde med EU’s løngennemsigtighedsdirektiv

Faglige kompetencer:

  • Du er uddannet indenfor kontor og har gerne erfaring fra lignende stilling
  • Du er omhyggelig, struktureret og har en systematisk tilgang til dine opgaver
  • Du er rutineret IT-bruger
  • Du har erfaring med vedligeholdelse og opdatering af politikker, guides og personalehåndbøger
  • Du vil skulle bidrage til intern kommunikation og HR-indhold på SharePoint
  • Du arbejder selvstændigt og vil skulle bidrage til initiativer inden for employer branding

Om dig:

  • Som person er du serviceminded, imødekommende og engageret
  • Du har en positiv indstilling og stort gåpåmod
  • Du er pålidelig og ansvarsbevidst og har en udpræget ordenssans
  • Du er fleksibel og trives med en travl hverdag, hvor det er vigtigt, at du kan prioritere effektivt og hurtigt skabe dig et overblik over opgaver og deadlines

Ansøgning:
Udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning og CV hurtigst muligt. Ansøgninger og samtaler behandles løbende og hele processen vil blive varetaget af JKS Horsens, med konsulent Camilla Schack Andersen.