Helt særlig lederstilling på Bryghuset, Svendborg Demensby

Oprettet 31/07/2026 Svendborg Kommune
SvendborgFuldtidFastansættelse

Er du lederen, der kan samle faglighed, trivsel og arbejdsglæde til gavn for beboerne på Bryghus Nord og vil du være med til at stå i spidsen for en arbejdsplads, som ikke bare er unik i Danmark – men som også tiltrækker opmærksomhed fra resten af verden? Så har du muligheden nu.

Vi søger lige nu en sektionsleder på Bryghus Nord, som er en del af Bryghuset Svendborg Demensby. 

Hvad tilbyder vi?
På Bryghuset Svendborg Demensby arbejder vi målrettet med at skabe et hjem, hvor livet leves med værdighed, nærvær og høj faglighed. Som leder af Bryghus Nord vil du blive leder for ca. 60 engagerede medarbejdere i en sektion med 55 Demensboliger, der er fordelt på 3 etager. I sektionen er du understøttet af en stedfortræder, der også har planlæggerfunktion. Der vil på sigt blive ansat en assisterende leder, som vil bistå dig i løsningen af dine ledelsesopgaver. 

Til det administrative arbejde og opgaver fra ældreområdets stab får du hjælp fra områdekontoret. De vil bistå dig med f.eks. udviklingsopgaver, kvalitetssikring og juridiske og faglige spørgsmål. Desuden kan du få sparring af kompetente HR-konsulenter og økonomikonsulenter.

Sammen arbejder leder og medarbejdere tværfagligt og professionelt med et fælles mål: at skabe det bedste mulige hverdagsliv for borgerne.

Vi har fokus på borgerperspektivet, og lægger stor vægt på, i samarbejdet med de pårørende, at understøtte borgerne, i at kunne leve det gode liv i hverdagen.

Sektionen har fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, der stiller krav til en faglig dygtig leder. I sektionen er der fokus på medarbejdernes kompetencer i forhold til borgernes behov, og der er et tæt samarbejde med bl.a. plejecenterlæge, praktiserende læger, terapeuter, demenskonsulenter, Ældrepsykiatrisk team, Myndighedsafdelingen samt Hjælpemiddel & Hverdagsteknologi.

 

Som leder i jobbet:

  • Går du forrest i arbejdet med at sikre det gode hverdagsliv for beboerne på plejecentret
  • Motiverer og inspirerer medarbejderne til at implementere og videreføre forandringer og projekter herunder Ældreloven
  • Får du ansvar for faglige, strategiske og administrative opgaver
  • Indgår du i den daglige drift og forskellige samarbejdsfora- f.eks. plejecenterråd, frivillige og civilsamfundet
  • Samarbejder du med relevante fagpersoner, faciliterer tværfaglige møder, borgerkonferencer og sikrer implementering af beslutninger
  • Er du ansvarlig for at overholde budgettet, og så skal du have flair for IT
  • Må du gerne have interesse for velfærdsteknologiske løsninger. Vi anvender omsorgs systemet Nexus

I sektionen har du foruden et tæt samarbejde med pårørende og medarbejdere, også et tæt samarbejde med tillidsvalgte og nøglepersoner.

Kollegialt bliver du en del af et velfungerende team med 7 nære lederkollegaer i Plejecenter Vest, som arbejder tæt sammen, om at løse opgaverne. 

To af lederne, arbejder du særligt tæt sammen med på Bryghuset, da der foruden Bryghus Nord, også er Bryghus Syd, og Demens aktivitetscenteret, som har hver sin leder. I fællesskab vil I 3 ledere samarbejde om udvikling, fælles retning og fælles vision for det gode hverdagsliv på Bryghuset. Derudover har vi et nært samarbejde med de øvrige lederkollegaer på ældreområdet.

I Svendborg Kommune har vi en visionær ledelsespolitik med fokus på ledelsesudvikling, både på det individuelle og organisatoriske plan. I forbindelse med opstart i stillingen designer vi et onboarding program til dig i forhold til dine behov og forudsætninger. Du tilknyttes en mentor, og der er kontinuerlig sparring med din Områdeleder, som du refererer til.

 

Vi ønsker os at du:

  • Har en baggrund som sygeplejerske – meget gerne med demens erfaring 
  • Har ledererfaring, gerne fra ældreområdet, og evt. en lederuddannelse på diplom niveau, eller er indstillet på at gennemføre den
  • Kan oversætte strategier, mål og visioner til handlingsorienterede adfærdstermer, der er guidende for medarbejderne
  • Er synlig i sektionen og formår at delegere opgaver til sektionens medarbejdere
  • Kan skabe en dagligdag med høj medarbejdertrivsel, som fundament for det gode borgerforløb
  • Entydigt og klart definerer rammer og retning i ledelsen, så alle præsterer bedst muligt
  • Kan facilitere faglighed og møder 
  • Udøver selvstændig ledelse og naturligt samarbejder med dit MED-udvalg, samt føler dig ansvarlig for den fælles ledelsesopgave på Bryghuset og på hele Ældreområdet

I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på nogle af følgende spørgsmål:

  • Hvordan du skaber trivsel blandt medarbejderne
  • Hvordan du arbejder med at skabe gode relationer til medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere, for at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed
  • Hvordan du har fokus på borgerperspektivet og det gode samarbejde med beboerne, pårørende og andre samarbejdspartnere
  • Hvordan du arbejder med økonomi og ressource styring 
  • Hvordan du arbejder fagligt og professionelt med ledelse, reflekterer og forklarer dine beslutninger
     

Om Ældreområdet 
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed. 
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig, og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for. 
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med. 

 

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

 

Løn og ansættelse

Tiltrædelse 01.11.2026 eller efter aftale.

1. samtale forventes afholdt den 26.08.2026

2. samtale forventes afholdt den 21.09.2026 hvor ansøger præsenteres for en case

Der vil mellem de 2 samtaler være en individuel samtale med Områdelederen, som forventes, afholdt i løbet af uge 37 efter aftale.

Der vil desuden blive udarbejdet en personprofil for de ansøgere, der går videre til 2. samtale, Herefter vil der blive lavet en individuel tilbagemelding ved en HR-konsulent.

Løn-og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og med mulighed for at forhandle kvalifikationsløn. 

Ved stillingens besættelse skal en aktuel privat straffeattest forevises.

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 48.119 og 76.633 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

 

Ansøgningsfrist 

Ansøgningsfrist den 23.08.26

 

Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte: 

Områdeleder Tine Hildebrand tlf.: 6223 4201

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.