HF&VUC NORD søger administrativ medarbejder til vores afdeling i Hobro
- Virksomhed
- HF&VUC NORD, Hobro
- Postnummer
- 9500 Hobro
- Ansøgningsfrist
- 09. oktober 2026
- Kontaktperson
- Johnny Langbak
- jnl@hfvucnord.dk
Vil du være en del af vores studieadministration og bidrage til en velfungerende og serviceminded administration i tæt samarbejde med dine kolleger?
Vi søger en administrativ medarbejder til et barselsvikariat fra slutningen af oktober 2026 til barslens ophør, forventeligt sommeren 2027. Stillingen er på 30 timer.
Dine arbejdsopgaver:
-
Dine arbejdsopgaver vil indeholde stor kontakt med vores kursister i form af både skranke- og telefonbetjening. Herunder vil du skulle varetage en række generelle opgaver indenfor kursistadministrationen på tværs af vores uddannelser, fx SU-administration.
-
Vi arbejder i vores studieadministration teambaseret, og du vil derfor skulle indgå i og bidrage til at opgaver løses i fællesskab med de øvrige administrative medarbejdere på HF&VUC NORD’s andre adresser, ligesom du 1-2 dage om ugen vil skulle møde ind i vores afdeling i Aalborg.
-
Udover teamet i administrationen vil du arbejde tæt sammen med uddannelseslederne omkring de administrative opgaver.
Hvem er du?
-
Du har en hk-uddannelse eller tilsvarende administrativ baggrund og meget gerne erfaring fra skoleadministration.
-
Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i travle perioder.
-
Du har fokus på altid at levere en god service til kursister, kolleger og samarbejdspartnere.
-
Du evner at sætte dig ind i regler og procedurer og forvalte disse.
-
Du har flair for IT, er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og blik for de muligheder som en øget digitalisering kan give. Du vil i det daglige primært komme til at arbejde med Office365 og LUDUS.
Vi tilbyder
-
Et spændende og alsidigt barselsvikariat med tæt samarbejde med kolleger og ledelse
-
En uformel, effektiv og ambitiøs arbejdsplads, hvor vi løfter i flok
-
En ligefrem omgangstone med humor og plads til forskellighed
-
Mulighed for faglig og personlig udvikling
-
Indflydelse på egne arbejdsopgaver og arbejdsgange
Det praktiske
-
Der er tale om et barselsvikariat på 30 timer fra slut oktober 2026 til forventeligt sommeren 2027.
-
Arbejdsstedet er HF&VUC NORD, Amerikavej 5, 9500 Hobro, men med 1-2 dage om ugen på vores afdeling midt i Aalborg.
-
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til Statens overenskomst for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Du kan læse mere om HF&VUC NORD på www.hfvucnord.dk
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Johnny Langbak på jnl@hfvucnord.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 9. oktober 2026.
Ansøgning skal sendes elektronisk via link på vores hjemmeside:
www.hfvucnord.dk/ledigestillinger