Hørekonsulent
- Virksomhed
- Høresamarbejde Midt
- Postnummer
- 8900 Randers C
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kontaktperson
- Annika Illum
- Telefon
- 89 15 29 74
Erfaren hørekonsulent med interesse for cochlear implant søges til en fuldtidsstilling med stor frihed og stærke kolleger
Vil du bruge din audiologiske specialviden til at gøre en konkret forskel for mennesker med høretab? Så er det måske dig, vi søger som ny hørekonsulent.
Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor høj faglighed, selvstændighed og gode kolleger går hånd i hånd. Vi arbejder hver dag for at styrke livskvaliteten og deltagelsesmulighederne for borgere med høretab, og vi søger en kollega, der har lyst til at bidrage med sin viden og erfaring inden for høreområdet.
Vi tilbyder en stilling med stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag, spændende specialistopgaver og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden.
Om stillingen
Som hørekonsulent bliver du en del af et tværfagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med både borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Du vil blandt andet:
- yde rådgivning og vejledning til borgere med høretab og deres pårørende
- foretage høretekniske vurderinger og afprøvninger
- rådgive om og tilpasse høretekniske hjælpemidler
- undervise og vejlede borgere, netværk og fagpersoner
- samarbejde med sygehuse, kommuner og øvrige relevante samarbejdspartnere
- have en central rolle i indsatsen for borgere med cochlear implant (CI)
Stillingen giver mulighed for at arbejde med både komplekse og specialiserede audiologiske problemstillinger, hvor din faglighed kommer i spil hver dag.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet audiolog, audiologopæd eller har anden relevant audiologisk baggrund
- har erfaring med høreområdet og med CI
- trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
- er nysgerrig, fagligt engageret og motiveret for løbende udvikling
- har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
- formår at skabe trygge og respektfulde relationer til borgere og samarbejdspartnere
Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab og har lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø.
Derfor skal du vælge os
Vi ved, at dygtige hørekonsulenter har mange muligheder. Derfor tilbyder vi en arbejdsplads, hvor du både kan udvikle din faglighed og trives i hverdagen.
Hos os får du:
- stor frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af dit arbejde
- mulighed for at bringe og videreudvikle dine kompetencer inden for CI-området
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
- faglig sparring og videndeling som en naturlig del af hverdagen
- mulighed for at netværke bl.a. indenfor DTHS-regi
- et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og samarbejde
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel for borgerne
Om os
Vi er et team med stor faglig stolthed og et fælles ønske om at skabe de bedst mulige løsninger for mennesker med høretab. Vi vægter kvalitet, samarbejde og borgerperspektivet højt, og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når dygtige medarbejdere får ansvar, frihed og mulighed for at bruge deres kompetencer.
Kommunikationssamarbejde Midt består – udover høreteamet – også af vores synsteam, der på tilsvarende vis hjælper mennesker med synshandicap. Hos os er der god energi og et stærkt kollegialt fællesskab. Sammen løfter vi opgaver for borgere i Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommune.
Vi holder til i Randers Sundhedscenter, der er et spændende hus fyldt med både kommunale, regionale og private sundhedsaktører.
Har vi fanget din interesse?
Hvis du har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor du får mulighed for både at udvikle dig og gøre en reel forskel for borgere med høretab, glæder vi os til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller efter aftale.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Randers Kommune er en røgfri arbejdsplads, dvs. at der ikke må ryges i arbejdstiden.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Hørekonsulent Maja Vestergaard på telefon 89 15 86 80 eller afdelingsleder Mette Ulstrup på telefon 29 64 17 69.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 12. november 2026.
Samtaler forventes afholdt fredag den 20. november 2026.