Holdleder til Pedelservice
- Virksomhed
- Haderslev Kommune
- Postnummer
- 6100 Haderslev
Kan du se dig selv i en samarbejdende organisation, der arbejder med hjerte og vilje, hvor vi går for hinanden på tværs af opgaver og fagligheder, altid med organisationens bedste for øje og allervigtigst – altid med en plan om at understøtte vores kolleger, så de kan løse deres kerneopgave optimalt? Så læs endelig videre her!
Pedelservices opgaveportefølje er bred og udpræget praktisk orienteret. Teamets primære opgave er at sikre, at vores brugere på vores lokationer, til hver en tid, har de bedst mulige betingelser for at løse deres kerneopgaver optimalt.
Vi er i kontinuerlig udvikling og det betyder blandt andet, at vi er nysgerrige og proaktive i vores tilgang til opgaverne, da vi er og fremstår som en professionel samarbejdspartner.
Specifikt for stillingen
Du får en vigtig rolle som den koordinerende person for teamet, som består af fire kolleger. Du skal kunne prioritere og fordele opgaver i teamet samtidig med, at du skal fungere som daglig ansvarlig for tilsyn med bygninger, udearealer og tekniske anlæg. Du indgår på lige fod med dine øvrige kolleger i opgaveløsningen.
Læs mere i funktionsbeskrivelse her.
Eksempler på arbejdsopgaver:
- Tilsyn med bygninger, udearealer og tekniske anlæg
- Oprettelse, ændring og udlevering af adgangskort
- Betjening af IT/AV-udstyr i mødelokaler
- Bordopstillinger og praktisk hjælp ved kommunale møder og arrangementer
- En bred vifte af ad hoc-opgaver der kommer ind via vores Servicedesk.
Pedelservices samarbejdsflade dækker bredt, såvel internt som eksternt. Det betyder, at du skal have stærke samarbejds- og kommunikationsevner samt en altid serviceorienteret og problemløsende tilgang til opgaverne.
Opgaverne er mange og forskellige, så det er vigtigt, at du trives med og kan bevare overblikket i et til tider travlt miljø. Vi hjælper altid hinanden, men du skal også kunne flyve solo, når det kræves.
Vi kan tilbyde:
- et team, som har en åben og uformel omgangstone, god humor, godt humør og med mange forskellige kompetencer
- et team, som er i gang med en spændende udvikling, såvel team- som opgavemæssigt
- et spændende og varieret arbejde, i en ”det er aldrig kedeligt” atmosfære, men med et godt arbejdsmiljø.
Din profil
Det er en selvfølge, at du enten har flere års erfaring som pedel, teknisk servicemedarbejder eller måske har en håndværksmæssig baggrund og gerne erfaring med CTS. Du er praktisk anlagt og kan selvstændigt løse forskellige vedligeholdelsesopgaver. Du sætter en ære i at de fysiske rammer, som du har ansvaret for at skabe, altid er optimale. Du har gode IT- og administrative kompetencer samt solid teknisk forståelse.
Som person er du omstillingsparat, men også struktureret. Du har ordenssans og fokus på kvalitet i opgaveløsningen uden at miste sans for detaljerne. Du er venlig, udadvendt, har let til smil og er god til menneskekontakt. Vi vægter det kollegiale samarbejde højt, så det er vigtigt, at du også er en teamplayer og har stærke samarbejdsevner.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn efter forhandling med den faglige organisation.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. september 2026
Der vil være en aftenvagt ca. en gang om måneden, som kører på skift i teamet, og ved særlige begivenheder, kan der forekomme ekstra aften-/weekendvagter.
Kørekort til bil er et krav.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos afdelingsleder i Servicefunktionen, Pedelservice, Søren Kjær Nielsen på telefon 61 15 02 30 eller mail: skni@haderslev.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 16. juni 2026
Vi forventer at afholde første ansættelsessamtale den 24. juni 2025 og anden ansættelsessamtale den 26. juni 2025.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.