Husassistent til opvasketeamet i Køkkenet på Bispebjerg Hospital
- Virksomhed
- Bispebjerg Hospital
- Postnummer
- 2400 København NV
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Rikke Tømmerup
- Rikke.Toemmerup@regionh.dk
- Telefon
- 21848062
Vil du være med til at sikre, at vores patienter hver dag får mad af høj kvalitet under de bedste hygiejniske forhold?
Motiveres du af ansvar, struktur og samarbejde, og trives du i en travl hverdag?
Så har du nu mulighed for at blive en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Centralkøkken. Arbejdspladsen ligger på Bispebjerg Hospital.
Vi søger en positiv, serviceminded og engageret husassistent til vores opvasketeam.
Om jobbet
Som husassistent bliver du en vigtig del af teamet, der sikrer, at køkkenets opvask, rengøring og madvogne altid lever op til vores høje standarder. Dit arbejde er en vigtig forudsætning for, at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring, til den rette patient, på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs Centralkøkkens mission.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
• Opvask og rengøring af køkkenudstyr
• Diverse rengøringsopgaver i køkkenet
• Rengøring og klargøring af madvogne
• Pakning af madvogne til distribution på hospitalet
• Medvirken til at sikre høj hygiejne og kvalitet i alle arbejdsgange
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles, og hvor samarbejde og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen.
Hvem er vi?
Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen refererer til driftslederen.
Vi tilbereder al mad fra bunden med friske råvarer og har eget bageri, grøntrum, fermenteringsrum og slagter. Vi er certificeret med Det Økologiske Spisemærke i Guld og arbejder målrettet mod at reducere CO₂-aftrykket fra vores råvareindkøb med 50 % inden 2030.
Hos os er bæredygtighed en naturlig del af hverdagen. Vi mener, at patienter skal kunne nyde god mad med omtanke for klimaet uden selv at skulle tage stilling til det.
Du bliver en del af en stor medarbejdergruppe bestående af blandt andet ernæringsassistenter, økonomaer, professionsbachelorer, slagtere, bagere, kokke og ufaglærte medarbejdere.
Vi forventer, at du:
• Arbejder struktureret og har godt overblik
• Er effektiv og kvalitetsbevidst
• Udviser respekt for kolleger og arbejdsopgaver
• Er omstillingsparat i en travl hverdag
• Kommer med gode idéer og bidrager til et godt arbejdsmiljø
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
Vi tilbyder:
• En arbejdsplads i konstant udvikling
• Dygtige og engagerede kolleger
• Mulighed for indflydelse på udviklingen af køkkenet
• Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
• En arbejdsplads med højt til loftet og plads til forskellighed
Ansættelsesforhold
Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage.
• 37 timer ugentligt
• Arbejdstid i tidsrummet kl. 06.00-18.30
• Weekendvagt hver 3. weekend, fri én dag før weekend og én dag efter weekend
• Der forekommer vagter på helligdage
• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA for husassistenter
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Driftsleder Rikke Tømmerup
Telefon: 21 84 80 62
Træffes hverdage kl. 10.00-13.00
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via knappen “Søg job”.
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026 kl. 23.59
Vi afholder samtaler i slutningen af uge 43 med tiltrædelse den 1. december 2026 eller hurtigst muligt.
Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.