Idrætsbørnehuset Tusenfryd søger pædagog
- Virksomhed
- Holbæk Kommune
- Postnummer
- 4300 Holbæk
- Kontaktperson
- Katrine Olsen
Vi søger en pædagog til en mindre børnehavegruppe – og du bliver samtidig en del af et levende, bevægelsesglad børnehus
Drømmer du om en hverdag fyldt med energi, nærvær og børnelatter, der smitter – hvor grinene bobler, og fællesskabet kan mærkes helt ind i maven?
Hos os bliver du en del af et levende og engageret børnehus, hvor vi brænder for at skabe trygge, udviklende og legende fællesskaber for alle børn. Vi tror på, at de bedste rammer for trivsel og læring opstår i et miljø præget af nærvær, relationer, fælles oplevelser, og hvor legen altid spiller en vigtig rolle.
Idrætsbørnehuset Tusenfryd er en certificeret idrætsinstitution gennem Dansk Idrætsforbund (DIF), hvor bevægelse er en naturlig del af hverdagen og det pædagogiske arbejde. Her er kroppen i spil og legen i fokus – og glæden ved at være sammen er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Vi søger en pædagog til vores + gruppe pr. 1. august 2026
Gruppen er en lille børnehavegruppe på fem børn – et sted med tid, ro og nærvær, hvor du virkelig kan gøre en forskel. Alle børnene har det til fælles, at de har et særligt behov for tydelig guidning og støtte i hverdagen for at kunne udvikle sig bedst muligt.
Vi arbejder med struktur, overskuelighed og genkendelighed som grundsten i den pædagogiske tilgang. Arbejdet foregår både individuelt og i små grupper, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Alle børn skal have mulighed for at indgå i relevante, meningsfulde fællesskaber – altid med tæt støtte fra en primærvoksen.
Gruppen samarbejder tæt med den almene børnehavestue, som gruppen er i team med.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet pædagog eller bliver færdiguddannet til sommer og har erfaring fra dagtilbud – eller har mod på nye udfordringer
- Har en viden eller interesse inden for specialområdet
- Er en nærværende, omsorgsfuld og tålmodig rollemodel, der møder børnene med ro, engagement og en stærk faglighed i rygsækken
- Tør bringe dine perspektiver i spil og bidrage aktivt til den faglige udvikling
- Er optaget af udvikle læringsmiljøer og fokus på den legende tilgang
- Er fleksibel og trives i forhold til forandringer og løbende udfordringer.
Vi tilbyder dig en fantastisk arbejdsplads, hvor du bliver en del af en meningsfuld hverdag, hvor børns trivsel, udvikling og læring altid er i centrum. Du indgår i et trygt og fagligt fællesskab, hvor der er plads til både sparring, refleksion og løbende kompetenceudvikling.
Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med tillid, medindflydelse og plads til dine idéer og initiativ.
Du bliver en del af en engageret kollegagruppe, som er kendetegnet ved hjælpsomhed og en stærk fællesskabsfølelse. Vi løfter i flok og prioriterer den gode stemning – både blandt børn og voksne.
Tusenfryd er en del af dagtilbudsområde Katrinedal, som består af 8 børnehuse og en dagpleje. Vi arbejder fælles omkring mange ting: ICDP-uddannelse til alle medarbejdere, workshops tilbud til alle med forskellige kompetence udbud, Kids i forhold til læringsmiljøer, samt børnestatusbeskrivelse “Alle med”, Læringsfestival og Kulturfestival en gang årligt m.v.
Den ledige stilling er på 30-37 timer ugentligt. Stillingen er med opstart den 1. august 2026.
Du er altid meget velkommen til at ringe til os – også bare for en uforpligtende snak eller hvis du har lyst til at komme forbi og opleve huset og hverdagen hos os. Du kan kontakte pædagogisk leder Anna Granqvist på tlf. 72 36 46 56.
Du er også meget velkommen til at tage fat i pædagogisk leder i vuggestuen/+gruppen, Katrine Rosendahl tlf. 72363859 – vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist er den 17. juni 2026 og vi afholder samtaler den 25/. juni 2026
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.