Indskolingslærer til Bjerringbro Skole

Oprettet 04/06/2026 Bjerringbro Skole, Afd. Koldskær, Indskoling
BjerringbroFuldtidFastansættelse

Vi søger en af verdens bedste indskolingslærer til Bjerringbro Skole.

Vigtigst af alt – du brænder for børnene i indskolingen. Du er god til at skabe relationer med børn, forældre og kollegaer. Vi er færdige med fagfordelingen og skemaet rummer i år både dansk og matematik.

På sigt vil du selv have indflydelse på fagene gennem fagfordelingen.

På Bjerringbro Skole handler en god dag om mere end det faglige – den handler om det hele menneske og livsduelighed.

Vi søger en lærer, der kan sætte flueben ved følgende egenskaber:

  • Du er læreruddannet.
  • Du er stærk i det relationelle arbejde med eleverne.
  • Du er tålmodig, anerkendende og vedholdende i din tilgang til eleverne
  • Du mestrer både at arbejde i teams og at arbejde selvstændigt.
  • Du er en robust, har overblik og er tydelig i din kommunikation.
  • Du vægter at fremme trivsel og arbejdsglæde for både børn, forældre og kolleger.
  • Du er godt rustet fagligt og er vant til at undervisningsdifferentiere.

Om arbejdspladsen i øvrigt

Bjerringbro Skole er en skole med 0. – 9. klasse med ca. 700 elever i almen fordelt på to matrikler, en specialafdeling med 45 elever og en ASF-afdeling med 85 elever. Vi er afdelingsopdelt og organiseret i selvstyrende enheder på begge matrikler.

Du skal være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde og deltage i prioriteringsdiskussioner med den bedste undervisning for øje. Du skal være god til at samarbejde med børn, personale og forældre, have overblik og være omstillingsparat.

Vores læringstilgang tager udgangspunkt i Viborg Kommunes ”grundlag for børns læring”.

Det, at kunne se sit team som professionelt læringsfællesskab i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel er vigtigt for arbejdet på Bjerringbro Skole.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst.

Forud for eventuel ansættelse skal der foreligge en børne- og straffeattest.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. juni 2026 fra kl. 16.00.