Industritekniker

Oprettet 28/09/2026 Sterke A/S
Aalborg ØstFuldtidFastansættelse

Industritekniker/Maskinarbejder til vores afdeling for Maskinreparationer – brug af konventionel drejebænk
Manuel drejebænk – mekanik bredt betragtet – arbejde på værksted og af og til montage ude hos vores kunder Nordjylland Oprettet: 01/09/2026
Ansøgningsfristen er 20/11/2026Stillingen

I afdelingen for Maskinreparationer beskæftiger vi medarbejdere, der er i stand til at bruge en manuel drejebænk og som har arbejdet med håndværket på et højt kvalitetsniveau. Til håndtering af opgaver i vores maskinreparation og service beskæftiger  samlet 25 medarbejdere, så du vil indgå i et team af dygtige og erfarne kolleger. 8-10 medarbejdere arbejder på vores værksted og de øvrige medarbejdere er typisk på arbejde ude hos vores kunder.

Dine vigtigste opgaver

  • Primært dreje- og fræseopgaver iht. tegninger og beskrivelser (manuel erfaring nødvendig) 
  • Reparation og service på alle former for mekanik og hydraulik – alt efter hvad der passer til dine kompetencer
  • Opmåling og kvalitetskontrol af emner 
  • Ad. hoc. assistance i montageopgaver ude hos vores kunder

Din baggrund og erfaring

Du er uddannet industritekniker/maskinarbejder eller har anden relevant uddannelse inden for jern- og metalindustrien. 

Du besidder bred teknisk indsigt og mestrer betjeningen af en konventionel drejebænk. Dette er klart den vigtigste kompetence og et krav fra vores side.

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med svejsning og hydraulik, og du må selvfølgelig også gerne have truck-certifikat. Af den grund og af hensyn til opgaver ude af huset, er det et krav, at du som minimum har kørekort (B).

Hvis du er kompetent og erfaren i brug af konventionel drejebænk, men ikke tidligere har arbejdet med hydraulik og svejsning, anbefales du alligevel at søge stillingen, da vi så vil fordele opgaver i teamet ud fra dette. 

Du skal kunne indgå i tæt samarbejde med kolleger og medvirke til effektive processer i værkstedet, ligesom det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med planlægning og næste trin i opgaverne. Du bidrager med en positiv indstilling, og stiller krav til høj kvalitet ved eget og også andres arbejde. Hertil vægter vi mødestabilitet og fleksibilitet højt. 

Vi tilbyder

En spændende og alsidig stilling i en vækstvirksomhed med en uformel, professionel omgangstone og med korte beslutningsgange. Der er tale om ordreproduktion/reparation, hvorfor der nærmest ikke er to dage, der er ens.

Aflønning sker efter kvalifikationer.

Arbejdssted

Dit arbejde vil foregå på adressen Langerak 8, 9220 Aalborg Øst, og af og til vil der også som angivet forventeligt være arbejde ude hos vores kunder. 

Behandling af ansøgninger & kontaktperson

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Michael Olsen. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne hurtigst muligt.