Instruktør til Nytteindsatsen

Oprettet 02/06/2026 Københavns Kommune
København NVFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at motivere, støtte og vejlede borgerne i deres udvikling mod arbejdsmarkedet?

Om os
Hos Jobcenter København, Nytteindsatsen arbejder vi målrettet med at bringe ledige borgere tættere på arbejdsmarkedet ved at matche deres kompetencer med virksomhedernes behov for arbejdskraft. Samtidig aktiverer vi borgere i op til 37 timer om ugen gennem meningsfulde og praksisnære arbejdsopgaver, primært inden for udendørs naturpleje og værkstedsforløb.

Som instruktør får du en central rolle i den daglige drift og i arbejdet med at motivere, støtte og vejlede borgerne i deres udvikling. Du skal kunne skabe struktur, sætte tydelige rammer og samtidig møde borgerne med respekt, engagement og en anerkendende tilgang. Arbejdet kræver, at du kan balancere mellem det praktiske arbejde, relationsarbejde og beskæftigelsesrettede fokus.

En stor del af arbejdstiden foregår ude i det grønne, hvor du leder grupper af borgere i praktiske opgaver inden for naturgenopretning, vedligeholdelse af grønne områder og bekæmpelse af invasive arter, primært på Amager Fælled og Vestvolden i Brønshøj. Opgaverne udføres i samarbejde med kolleger og stiller krav til både overblik, ansvar og evnen til at motivere forskellige målgrupper.

Derudover råder vi over værkstedsfaciliteter med forskellige arbejdsopgaver, hvor borgere kan deltage i praktiske og håndværksmæssige aktiviteter som en del af deres forløb. Her kan arbejdsopgaverne blandt andet bestå af lettere vedligeholdelse, klargøring af materialer, praktiske serviceopgaver samt kreative og håndværksmæssige opgaver, som understøtter borgernes udvikling og arbejdsidentitet.

En vigtig del af jobbet er også den omvendte jobformidling, hvor du i tæt samarbejde med beskæftigelseskonsulenter arbejder aktivt med at skabe kontakt mellem borgere og virksomheder. Målet er at understøtte borgernes vej videre mod ordinær beskæftigelse gennem en virksomhedsrettet og motiverende indsats. Du vil derfor også have dialog med virksomheder og samarbejdspartnere samt bidrage til at identificere jobåbninger og relevante praktikmuligheder.

Målgruppen i Nytteindsatsen er primært jobparate kontanthjælpsmodtagere, herunder borgere omfattet af arbejdspligten. Flere borgere kan have brug for støtte til at skabe struktur, mødestabilitet og fastholde motivationen i hverdagen.

I jobbet skal du

  • instruere og vejlede et hold borgere i praktisk arbejde (udendørs/indendørs) og sikre en struktureret og meningsfuld arbejdsdag
  • være indstillet på at møde jobparate borgere i øjenhøjde og arbejde helhedsorienteret
  • være opsøgende i forhold til etablering af et stærk virksomhedsnetværk
  • understøtte borgerne med relevante tilbud, opkvalificering og uddannelse
  • motivere borgere til hurtigst muligt at blive selvforsørgende
  • sikre progression og resultater hos den enkelte borger
  • lave opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at åbne dørene for den enkelte borger i forhold til job og praktik
  • matche borgere til egne og kollegaers jobordre
  • dokumentere og registrere i relevante IT-systemer

Vi forventer, at du

  • er i besiddelse af et kørekort B
  • er klar til at tage arbejdstøj og sikkerhedssko på og indgå i de praktiske arbejdsopgaver sammen med borgerne
  • kan skabe stærke relationer og trives i det motiverende og udviklende arbejde med ledige borgere
  • møder borgerne med respekt, tydelighed og en anerkendende tilgang
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
  • har mod på at arbejde resultatorienteret og trives med korte deadlines og mange forskellige opgaver
  • kan navigere professionelt i en hverdag præget af forandringer, højt tempo og skiftende prioriteringer
  • er samarbejdsorienteret og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab
  • har interesse for beskæftigelsesområdet og motiveres af at gøre en forskel for borgere på vej mod job eller uddannelse
  • har flair for dokumentation og er vant til at arbejde i IT- og fagsystemer

Arbejdspladsen du bliver en del af
Vi har et attraktivt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på en god trivsel i hverdagen. Det betyder, at medarbejderne har indflydelse på deres eget arbejde og de betingelser, arbejdet foregår under.

Du vil få en grundig oplæring og introduktion til arbejdspladsen og opgaverne samt mulighed for løbende sparring med kollegaer og ledere.

Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt arbejde i en organisation med omkring 640 medarbejdere. Center for Beskæftigelse og Erhverv er præget af høj faglighed og dygtige og engagerede kollegaer.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til relevant gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingschef Kassem El-Kassem på 27 24 06 40.

Søg via linket senest søndag den 21. juni 2026
Vi indkalder til samtaler løbende.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.