Instruktor til faget Boligstudier på BA-uddannelsen i Designkultur
- Virksomhed
- Syddansk Universitet
- Postnummer
- 6000 Kolding
Instruktor til faget Boligstudier på BA-uddannelsen i Designkultur
Ved Institut for Medier, Design og Uddannelsesvidenskab er en stilling som instruktor ledig til besættelse fra primo september 2026 og indtil udgangen af efterårssemesteret.
Det er fortrinsvis studerende med baggrund inden for Designuddannelserne, gerne kandidatuddannelsen i Designstudier, som vil komme i betragtning, og det er en fordel at have eksamen i faget. Instruktoren skal varetage hjælpelærerfunktioner i forbindelse med undervisningen i Boligstudier, bl.a. med øvelser i, hvordan fysisk planlægning, rum og indretning kobler praktiske funktioner, sociale rammer, æstetisk virkning og kulturel betydning med et objektorienteret fokus. Dertil kan instruktortimerne inkludere tekstlæsning og forberedelse af synopsis til eksamen. Instruktortimerne planlægges i samarbejde med faglæreren og i samråd med studielederen.
Instruktortimerne har et samlet omfang på 13 konfrontationstimer.
Yderligere oplysninger kan fås hos studieleder Tau Lenskjold, tau@sdu.dk
Ansættelse 1. september 2026.
Ansøgningsfrist 17. juni 2026.
Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.
Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket “Ansøg online”. Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.