Intern salgsprofil med teknisk forståelse til B2B-virksomhed
- Virksomhed
- SCANPEOPLE ApS
- Postnummer
- 2630 Taastrup
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kontaktperson
- Andreas Sølling
- ans@scanpeople.dk
- Telefon
- 43310071
Har du erfaring med internt salg eller kundeservice i en teknisk eller industriel B2B-virksomhed? Trives du med kundekontakt, tilbudsgivning og ordrebehandling – og har du samtidig blik for de kommercielle muligheder i dialogen med kunderne?
Så kan det være dig, vi søger til en spændende stilling som intern salgsprofil hos en veletableret virksomhed i Storkøbenhavn.
Du får en alsidig rolle med en bred kontaktflade, hvor du bliver en vigtig del af den daglige dialog med virksomhedens kunder. Du kommer til at arbejde med både kundeservice, salg, tilbud og ordrebehandling og får mulighed for at følge kunderne fra den første henvendelse til den færdige ordre.
ANSVARSOMRÅDER
Din hverdag bliver en kombination af internt salg, kundeservice og administrativ salgsupport.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
-
Rådgive og servicere B2B-kunder via telefon og mail
-
Udarbejde tilbud og beregninger
-
Følge op på tilbud og kundehenvendelser
-
Kontakte eksisterende kunder og følge op på deres behov
-
Identificere muligheder for mersalg og yderligere samarbejde
-
Understøtte salgsorganisationen med administrativ og kommerciel support
-
Håndtere ordrebehandling og sikre god opfølgning over for kunderne
-
Vedligeholde kunde-, ordre- og stamdata i virksomhedens ERP-system
-
Have kontakt til leverandører og interne samarbejdspartnere i forbindelse med kundernes ordrer
Rollen kræver, at du både trives med de løbende kundehenvendelser og selv tager initiativ til at følge op på kunder og tilbud. Den gode kundeoplevelse er vigtig, men du skal samtidig have en naturlig interesse for salg og kunne spotte mulighederne, når de opstår.
DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE BAGGRUND
Du har gerne erfaring fra en teknisk, industriel eller produktorienteret B2B-virksomhed og har derigennem opnået forståelse for produkter, kunder og de processer, der følger med.
En teknisk uddannelsesbaggrund er en fordel, men bestemt ikke et krav. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og interesse og har lyst til at sætte dig ind i virksomhedens produkter, så du kan rådgive kunderne kompetent.
Vi forestiller os desuden, at du:
-
Har erfaring med internt salg, kundeservice, salgskoordinering eller lignende
-
Er vant til professionel kundekontakt på telefon og mail
-
Har en god kommerciel forståelse og trives med aktiv kundeopfølgning
-
Arbejder struktureret og har styr på detaljerne i tilbud og ordrer
-
Har erfaring med ERP-systemer
-
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Som person er du positiv, serviceminded og løsningsorienteret. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og bevarer overblikket – også når der er travlt eller prioriteringerne ændrer sig.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Du får en alsidig stilling i en veletableret B2B-virksomhed, hvor du får tæt kontakt til både kunder, salg og resten af organisationen.
Der er tale om en rolle med gode muligheder for at tage ansvar og sætte dit eget præg på hverdagen. Du bliver en del af et professionelt miljø med fokus på kvalitet, gode kunderelationer og et stærkt samarbejde på tværs af virksomheden.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og erfaring, og der tilbydes pension.
SØG STILLINGEN
Klik på “Søg Stilling” og vælg derefter “Opret Bruger” eller “Log ind.”
Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet, og at vores jobannoncer automatisk genpubliceres flere gange i løbet af annonceringsperioden.
Vi modtager ikke CV eller ansøgninger pr. mail. Ansøgning skal ske via vores online rekrutteringssystem.
Vi ser frem til at høre fra dig!
UDFORSK VORES AKTUELLE JOBMULIGHEDER
Vi har altid flere spændende muligheder – både faste stillinger og vikariater – som du kan finde her:https
://www.scanpeople.dk/ledige-stillinger/
Om ScanPeople
ScanPeople er et specialiseret rekrutterings- og vikarbureau med fokus på tekniske, administrative og kommercielle stillinger. Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder og matcher kvalificerede kandidater med spændende karrieremuligheder. Vores tilgang er professionel, ordentlig og relationsbaseret – vi følger processen hele vejen fra første dialog til opstart i nyt job.