Intern Servicekoordinator
- Virksomhed
- VKCONSULTING
- Postnummer
- 5000 Odense C
VKCONSULTING søger en Intern Servicekoordinator til PWS Danmark A/S i Hinnerup
Trives du med koordinering, kundekontakt og mange bolde i luften? Motiveres du af at skabe overblik og sikre, at kunder får den rette hjælp på det rette tidspunkt? Så har du nu muligheden for at blive en del af teamet hos PWS Danmark A/S i et længerevarende barselsvikariat.
Jobbet:
PWS Danmark A/S oplever vækst og søger en Intern Servicekoordinator til et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse. Du bliver en vigtig del af serviceafdelingen, hvor du fungerer som bindeled mellem kunder, teknikere, samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
I rollen får du ansvar for koordinering af serviceopgaver for virksomhedens seks teknikere, som dækker hele Danmark. Du bliver en del af et mindre, velfungerende team med korte beslutningsveje, stor hjælpsomhed og et stærkt sammenhold.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Modtagelse og registrering af serviceanmodninger fra kunder
- Planlægning og koordinering af akutte og planlagte servicebesøg
- Ordrebehandling og opfølgning på serviceaktiviteter
- Fakturering af udførte serviceopgaver
- Vedligeholdelse af service- og kundedata i virksomhedens systemer
- Diverse administrative ad hoc-opgaver
Du får en central rolle i den daglige drift, hvor din evne til at skabe struktur og bevare overblikket bliver afgørende for, at serviceafdelingen fungerer optimalt.
Din profil:
Du kommer sandsynligvis fra en stilling inden for kundeservice, koordinering, salgssupport, service eller administration, hvor du har været vant til at arbejde med mange kontaktflader og koordinere forskellige opgaver samtidig.
Det er ikke afgørende, hvilken branche du kommer fra, men det er vigtigt, at du trives med kundekontakt, kan håndtere telefonen professionelt og har lyst til at være en aktiv del af et mindre team.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret og har styr på detaljerne
- Er serviceminded og løsningsorienteret
- Trives med en hverdag, hvor opgaverne varierer
- Er vant til at arbejde i IT-systemer og lære nye systemer hurtigt
- Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
Som person er du udadvendt, imødekommende og ikke bange for at tage telefonen eller række ud til kunder og kolleger. Du motiveres af at hjælpe andre, skabe overblik og sikre, at opgaver bliver fulgt helt til dørs.
Vi tilbyder:
Hos PWS Danmark A/S bliver du en del af en virksomhed med en uformel omgangstone, en flad organisation og et stærkt kollegialt sammenhold. Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger, som hjælper hinanden og værdsætter godt samarbejde.
Der tilbydes en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne og virksomhedens processer.
Derudover tilbydes du:
- Fleksible arbejdstider inden for normal arbejdstid
- Mulighed for hjemmearbejde efter oplæring
- Pensionsordning, sundhedsforsikring
- Løn efter kvalifikationer
Om virksomheden:
PWS Danmark A/S er en del af den internationale PWS-koncern og leverer løsninger til affalds- og miljøsektoren. Virksomheden er kendt for høj kvalitet, stærk kundeservice og tætte relationer til kunderne.
I Danmark består organisationen af 14 medarbejdere, hvoraf cirka seks har deres daglige gang på kontoret i Hinnerup. Kulturen er præget af nærvær, samarbejde og en stærk holdånd, hvor alle hjælper hinanden, når der er behov for det.
Ansøgning:
Kan du se dig selv i rollen som Intern Servicekoordinator hos PWS Danmark A/S, hører vi meget gerne fra dig. Send dit CV og en kort ansøgning via dette stillingsopslag. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70201512 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.