IT-sikkerhedsrådgivere til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Oprettet 18/09/2026 Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro
København ØFuldtidFastansættelse

Vil du være med til at beskytte statens klassificerede informationer? Har du en bred sikkerhedsmæssig forståelse for både det tekniske og organisatoriske, og vil du være med til at sikre et højt cyber- og informationssikkerhedsniveau i de højst klassificerede systemer? Styrelsen for Samfundssikkerhed søger IT-sikkerhedsrådgivere til kontor for National Sikkerhed. Vi leder efter dig, der kan sætte sig ind i nye systemer og specifikke sikkerhedstiltag men samtidig tænke på den større helhed og sammenhængen mellem forskellige sikkerhedsområder.

Velkommen til

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Fagområderne for beredskabsplanlægning, forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur, tele, cyber- og informationssikkerhed, national sikkerhedsmyndighed samt den Nationale Operative Stab (NOST) er samlet i Styrelsen for Samfundssikkerhed. Styrelsen beskæftiger sig med rådgivning og kommunikation til myndigheder, virksomheder og borgere om forebyggelse og håndtering af de trusler, samfundet står overfor. Styrelsen hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og består af ca. 250 medarbejdere.

Din rolle og dine opgaver

Du vil få til opgave at rådgive om, sikkerhedsgodkende (akkreditere) og føre tilsyn med klassificerede IT-løsninger og lokationer.

Kontoret foretager godkendelser af såvel klassificerede IT-systemer, IT-installationer og sammenkoblinger mellem klassificerede systemer. Afhængigt af dine kompetencer og interesse vil du typisk enten arbejde med systemakkreditering, hvor man har færre men meget omfattende og tekniske projekter, eller installationsakkreditering, hvor man typisk har flere igangværende projekter af mindre omfang med en bred kundekontakt.

I dit daglige arbejde vil du skulle formidle, operationalisere og kontrollere krav fra det danske sikkerhedscirkulære, EU´s Council Security Rules og NATO´s regler for håndtering af klassificerede oplysninger. Du vil typisk fungere som fast kontaktperson for kunden og koordinere de interne processer i relation til det enkelte godkendelsesprojekt.

Kontorets akkrediteringsfunktion er i en opbygningsfase, hvor du vil få mulighed for at have stor indflydelse på akkrediteringsprocesser og arbejdsgange. Gennem din indsigt og erfaring får du mulighed for at bidrage til udvikling af effektive processer, som fremmer den nationale sikkerhed.

Du vil skulle arbejde tæt sammen med resten af kontorets fageksperter indenfor IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, teknisk sikring og sikkerhedsrådgivning for at få vores kunder i mål med deres godkendelser.

Vi arbejder tæt sammen med både de civile myndigheder, der har brug for at behandle klassificerede informationer, deres sikkerhedskontorer og leverandører, i internationale fora og med andre nationale myndigheder indenfor sikkerhedsområdet.

Der vil forekomme rejseaktivitet som en del af arbejdet, da der er installationer i både ind- og udland.

Om dig

Vi søger nye kolleger, der har en stærk indsigt og forståelse for IT- og kommunikationsteknologi samt for den risikobaserede tilgang til IT- og informationssikkerhed. Du kan sætte dig ind i vores kunders behov og kontekst, forstå krav, systemer og processer og sikre fremdrift i akkrediteringsopgaver af varierende kompleksitet. Du kan fordybe dig i detaljen uden at miste overblikket, og du opsøger faglig sparring hos andre dygtige kolleger, ligesom du bistår dem med din ekspertise.

For at lykkes i stillingen ser vi gerne, at du:

  • kan skabe og fastholde overblik over implementeringsprocesser for at sikre fremdrift hos vores kunder
  • har indsigt i projektstyring af IT-sikkerhed i større organisationer
  • kan arbejde struktureret, både selvstændigt og sammen med andre
  • kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i faglige drøftelser på kundemøder
  • går op i missionen om at sikre et højt sikkerhedsniveau og holder formålet for øje
  • finder pragmatiske løsninger, der ikke går på kompromis med sikkerheden
  • bidrager til den gode relation med både kunder og kolleger
  • kan omsætte overordnede krav fra andre organisationer (Nato, EU) til specifikke krav i et IT-system

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du fx også har:

  • arbejdet med akkreditering, compliance eller certificering indenfor ex ISO2700x, CIS, NIS2, NIST eller lign.
  • deltaget i tilsyn/audits af IT- og informationssikkerhed
  • arbejdet med risikostyring og/eller projektledelse
  • arbejdet med IT-sikkerhed i en IT-driftsfunktion

Af uddannelse har du har måske en kandidat i informationsteknologi, læst cybersikkerhed eller til IT-teknolog, IT-revision, en ingeniørbaggrund eller andet relevant. Du kan også søge på baggrund af solid erfaring fra IT-drift, som IT-sikkerhedsrådgiver eller IT-udvikler, eller fra en compliance- eller anden IT-sikkerhedsfunktion. Relevante certificeringer som fx CISM, CISA, CISSP, ITIL, Security+ eller ISO27001/2/5 bedes oplyst ved ansøgning, men er ikke et krav.

Du bliver en del af Styrelsen for Samfundssikkerhed under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Du kan læse mere om ministeriet og styrelsen her: https://mssb.dk/ministeriet.

Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.

Løn og ansættelsesvilkår

Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø. Styrelsen har også kontor i Birkerød.

Til stillingen hører både indenrigs- og udenrigsrejseaktivitet.

Forventet tiltrædelse er snarest muligt.

Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Souschef Marie Lehmann på MLE@samsik.dk eller tlf. 21226952.

Din ansøgning

Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’ senest søndag d. 18. oktober 2026. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23. oktober 2026.

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.