IT-Supporter – bliv en del af holdet hos THORNICO IT
- Virksomhed
- THORNICO
- Postnummer
- 5220 Odense SØ
- Ansøgningsfrist
- 08. januar 2027
- Kontaktperson
- Hans-Henrik Madsen
- hhdm@thornicoit.com
- Telefon
- 44229646
Er du nysgerrig på teknologi, god til mennesker og klar til at tage ansvar?
Hos os får du en hverdag med både support, drift og udvikling – sammen med kolleger, der hjælper hinanden og deler viden. Din base bliver i Odense.
Din rolle
Du bliver en vigtig del af vores supportteam og hjælper kolleger i en international koncern – både onsite og remote. Du får plads til at lære, påvirke løsningerne og udvikle dig fagligt. Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag; det vigtigste er, at du har et godt teknisk fundament og lyst til at blive dygtigere.
Dine opgaver
- Supportere og rådgive brugere – onsite og remote
- Klargøre og administrere pc’er, mobile enheder og brugere
- Arbejde med Microsoft 365, Entra ID, Intune og Exchange Online
- Fejlsøge på netværk, Citrix og VMware
- Forbedre arbejdsgange, dokumentere løsninger og automatisere med PowerShell
Det håber vi, du kommer med
- Erfaring med IT-support eller drift og gerne en relevant uddannelse
- Kendskab til Microsoft-platformen og grundlæggende netværk
- En serviceminded tilgang og evnen til at forklare teknik i øjenhøjde
- Nysgerrighed, ansvarsfølelse og lyst til at samarbejde
- Dansk og engelsk i skrift og tale samt almindeligt kørekort
Din arbejdsplads
Du får fast base på Datavej 12 i Odense. Der vil være enkelte besøg på vores øvrige lokationer i Danmark.
Det får du hos os
- Et uformelt og inkluderende team med plads til forskellige perspektiver
- Frihed under ansvar og mulighed for at præge din hverdag
- Faglig sparring, læring og gode udviklingsmuligheder
- En varieret rolle i en international, familieejet konglomerat
- En kultur, hvor vi lykkes sammen – og hvor det er helt naturligt at spørge om hjælp
Om THORNICO IT – En del af noget større
THORNICO IT er en del af THORNICO som er et familieejet konglomerat med mere end 130 selskaber på tværs af sektorerne Food, Food Technology, Sport & Fashion, Packaging, Real Estate og Venture. Med Company Karma som fælles forretningsfilosofi arbejder vi for at skabe værdi -både økonomisk og for de mennesker og omgivelser, vi påvirker.
Ansøg
Send din ansøgning via www.thornico.com/career. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med – også selvom du ikke kan sætte flueben ved alt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Global Head of IT Support and IT Specialist, Hans-Henrik Dragsbæk Madsen, på hhdm@thornicoit.com, tlf. 4422 9646.
Vi glæder os til at høre fra dig.