Jordemødre til Fødegangen og Akut Modtagelse for Gravide på NOH
- Virksomhed
- Nordsjællands Hospital (Hillerød)
- Postnummer
- 3400 Hillerød
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Kontaktperson
- Britt Strøm Johansen
- britt.stroem.johansen.01@regionh.dk
- Telefon
- 48295859
Kom og bliv en del af et stærkt jordemoderfællesskab, hvor faglig ekspertise, indflydelse og trivsel går hånd i hånd.
På fødeafdelingen i Hillerød hjælper vi hvert år omkring 4.200 familier godt på vej gennem graviditet, fødsel og barsel. Med vores størrelse kan vi kombinere nærvær, sammenhængende forløb og tid til den enkelte familie med et stærkt fagligt fællesskab og stor faglig bredde.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og samtidig være med på en spændende rejse, når vi sammen bevæger os mod Nyt Hospital Nordsjælland.
Vi søger nu 4 faste stillinger på 25-37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1 februar 2027, eller efter aftale.
Vi tilbyder:
En varieret arbejdsdag tæt på familierne
Fødegangen er afdelingens omdrejningspunkt, men du har mulighed for at kombinere arbejdet med andre funktioner, så du få en naturlig variation og udvikling i dit arbejdsliv.
Du kan blandt andet arbejde med:
- Akutte og indlagte svangre patienter
- Igangsættelsesforløb
- Fødegang, hvor jordemødrene planlægger og tilrettelægger fødselsforløbet fra første møde
- Udekørende hjemmebesøg efter ambulante fødsler og hjemmefødsler
- Barselsjordemoderfunktion med efterfødselskonsultationer og efterfødselssamtaler
- Den regionale hjemmefødselsordning
- Sectioteamet i tæt tværfagligt samarbejde med læger og sygeplejersker
- Jordemoderkonsultationer på fire matrikler i optageområdet.
Faglighed er vores fælles fundament
Hos os er faglighed noget, vi skaber sammen. Vi prioriterer faglig udvikling højt og arbejder tæt på tværs af faggrupper for at sikre de bedst mulige forløb for familierne. Du bliver en del af et engageret og tværfagligt fællesskab, hvor videndeling, sparring og læring er en naturlig del af hverdagen.
Fleksibilitet og indflydelse på dit arbejdsliv
Vi ved, at et godt arbejdsliv ser forskelligt ud fra person til person. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe fleksible rammer og give dig stor indflydelse på planlægningen af dit arbejdsliv.
Hos os får du:
- Stor indflydelse på dit eget vagtskema
- Mulighed for at arbejde hver 3. weekend
- Valg mellem 8- og 12-timers vagter på både hverdage og i weekender
- Et engageret vagtplanlægningsteam, der hjælper med at skabe balance mellem arbejds- og privatliv.
Vi er stolte af at være en arbejdsplads, hvor faglighed og fællesskab forenes i hverdagen. Vores jordemødre, social- og sundhedsassistenter og læger arbejder meget tæt sammen og vi lægger derfor stor vægt på stærke kollegiale relationer, både i arbejdet og i det sociale liv gennem vores personaleforening.
Vær med til at forme fremtidens fødeafdeling
I 2027 flytter vi ind i Nyt Hospital Nordsjælland. Det betyder, at du får en unik mulighed for at blive en del af udviklingen af fremtidens fødeafdeling og bidrage med dine erfaringer og idéer i en spændende forandringsproces.
Vi søger dig, som
- Har nordisk autorisation som jordemoder
- Trives i et tværfagligt miljø
- Har lyst til både faglig udvikling og kollegialt fællesskab
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 27. oktober 2026.
Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 13.november 2026.
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne vicechefjordemoder Britt Strøm Johansen på tlf. 4829 5859 eller vicechefjordemoder Susanne Nedergaard Mikkelsen på tlf. 4829 6463.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7