Juridisk studentermedhjælper til Politik & Jura

Oprettet 08/10/2026 Odense Kommune
Odense CDeltidFastansættelse

Juridisk studentermedhjælper til Politik & Jura

Er du interesseret i at hjælpe med at få borgere ud af ledighed og i job og uddannelse? Brænder du også for at hjælpe nogle af de mest udsatte borgere ud af hjemløshed og misbrug? Vil du gerne arbejde på Fyns største arbejdsplads og få indblik i, hvordan en stor politisk styret organisation drives? Så har du muligheden nu!

Vi har brug for dine kræfter i vores jurateam i Politik & Jura i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune. Vi kan ikke tilbyde dig et job, hvor du vil komme til at lave kaffe eller løbe ærinder. Vi kan til gengæld love dig, at du vil komme til at anvende dine teoretiske færdigheder i en tryg ramme blandt fagligt dygtige kollegaer, der alle brænder for deres arbejde og for juraen.

Hvem er vi

Vi tilbyder en ansættelse i Politik & Jura, der er en del af Ledelsessekretariatet, som betjener hele forvaltningen, lige fra den øverste ledelse til den enkelte rådgiver. Du bliver kollega med 18 dygtige konsulenter og jurister med forskellige ansvarsområder inden for beskæftigelses-, uddannelses- og socialområdet. Jobbet byder på en varieret hverdag på en dynamisk arbejdsplads, hvor vi værdsætter fællesskabet, og hvor de sociale bånd i afdelingen bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Ud af de 18 ansatte i Politik & Jura er vi 8 jurister, med hver vores specialområde, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden med at svare på spørgsmål så som:

  • Kan man modtage kontanthjælp mellem to uddannelser?
  • Hvilke personoplysninger kan jobcenteret indhente uden samtykke fra borgeren?
  • Er det en magtanvendelse at guide en borger tilbage på eget værelse, hvis to beboere på et botilbud har haft en uoverensstemmelse?
  • Kan jobcenteret bestemme, at en person ikke må være partsrepræsentant i en sag?
  • Må kommunen tilbyde gratis psykologhjælp til enkelte borgere indenfor kommunen, udenom de almindelige ventelister?
  • Skal man altid partshøre en borger inden man træffer en afgørelse?
  • Hvornår skal Børne og Unge-udvalget ind over, når der træffes afgørelser i forbindelse med at et barn skal fjernes fra hjemmet?

Ikke to dage ligner hinanden på vores arbejdsplads. Vi har stor fokus på høj faglighed, kvalitet og effektivitet, og hvis du kan genkende dig selv i dette, og hvis du har lyst til at lære endnu mere; så er stillingen som studentermedhjælper i Politik & Jura helt sikkert noget for dig.

Om jobbet

Din opgave vil være at samarbejde med afdelingens jurister i forhold til den juridiske vejledning, vi giver til hele forvaltningen. Når du starter i jobbet, vil vi sørge for, at du bliver taget godt imod. Du vil bl.a. få en juridisk ”Buddy”, bestående af en af afdelingens fastansatte jurister, som vil tilbyde dig 1:1 sparring under hele din ansættelse.

Som studentermedhjælper i Politik & Jura, vil du opleve at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. Du vil komme i berøring med en bred vifte af juridiske problemstillinger indenfor den offentlige forvaltning.

Så drømmer du om et fleksibelt studiejob, hvor du både får lov til at erhverve ny viden og anvende dine juridiske færdigheder og samtidigt bliver en del af et socialt miljø med høj faglighed og plads til alle så er jobbet hos os lige noget for dig!

Vi ser gerne, at du:

  • Er indskrevet på jurastudiet
  • Har en stærk juridisk metode og gåpåmod.
  • Kan indsamle, analysere og formidle relevant lovgivning
  • Brænder for at udvikle dig fagligt
  • Har et positivt væsen og tør være opsøgende
  • Kan arbejde selvstændigt og har en veludviklet ordens- og kvalitetssans
  • Har et stort drive og er god til at få tingene til at ske
  • Du kan både have gennemført nogle år af din uddannelse eller være nyopstartet på din kandidat. Uanset, opfordrer vi alle til at ansøge.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer om ugen fordelt på 2 arbejdsdage, der kan dog i perioder – f.eks. i eksamensperioder – aftales andet. Tiltrædelse 01. december 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk specialkonsulent i Politik & Maria Schøn Andersen på 51165589, msa@odense.dk, eller juridisk konsulent t i Politik & Jura Marlene Møller Knudsen 29217621 mamkn@odense.dk.

Det praktiske:
Ansøgningsfrist er den 25.10.2026 Vi afholder samtaler torsdag den 29. oktober.