Kan du se dig selv gøre en reel forskel for de dejligste børn og unge med særlige behov? Så er det måske dig, vi mangler…

Oprettet 04/08/2026 Svendborg Kommune
SvendborgFuldtidFastansættelse

I Tankefuld i Svendborg arbejder vi på det specialiserede børn- og ungeområde – og vi gør det med faglig stolthed! Nu søger vi en dygtig og inspirerede ergoterapeut til en fast stilling i vores team.  

Er du nysgerrig? Så læs videre her…

Kan du?

  • understøtte børn og unges trivsel, udvikling samt inddragelse i eget liv? 
  • finde motivation i at gøre en forskel for børn og unge med komplekse behov.
  • være tydelig i det tværfaglige samarbejde og bringe din monofaglige viden og teori i spil?

Om jobbet

  • Du kommer til at arbejde med et bredt spænd af børn og unge, der lever med varige og vidtgående funktionsnedsættelser, samt psykiske diagnoser.
  • Du træder ind i et stærkt tværfagligt fællesskab med plads til forskellighed.
  • Du vil få afvekslende opgaver, der spænder vidt omkring omsorg og pleje, sociale aktiviteter, ADL-opgaver og relations arbejde, og hvor vi dagligt arbejder med barnets og den unges nærmeste udviklingszone. 
  • Du vil komme til at samarbejde tæt med forældre og eksterne tværfaglige fagpersoner.

Om dig

  • Du er uddannet ergoterapeut.
  • Har meget gerne erfaring fra børneområdet.
  • Kan prioritere og navigere i en hverdag med mangeartede opgaver.
  • Er åben og nysgerrig i forhold til det mono- og tværfaglige samarbejde.
  • Du har erfaring med arbejdet med eksempelvis KRAP, sanseintegration, hjælpemidler, udformning af Sensoriske Profil og også gerne OPT (oral Placement Therapy).
  • Du kan formidle viden og inspirere dine kolleger, så vi i fællesskab kan skabe faglige indsatser af høj kvalitet.

Om os

Tankefuld er Svendborg Kommunes bo- og aflastningstilbud for børn og unge med varige og vidtgående funktionsnedsættelser samt psykiske diagnoser. Vi arbejder med en bred aldersgruppe fra 1–18/25 år og holder til i naturskønne, landlige omgivelser i den vestlige del af Svendborg.

Vi udgør et stærkt tværfagligt fællesskab, der sætter en ære i at støtte børn og unge i at leve et selvstændigt liv – også når udgangspunktet er svært. Hos os løfter vi i flok, passer på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø – også på de svære dage! Vi er hver og én forpligtede i at medskabe en høj grad af psykologisk tryghed, og har et fælles fagligt fundament, der er forankret i de systemiske, narrative og løsningsfokuserede teorier. Disse giver os et fælles sprog og binder os sammen i en kompleks hverdag. 

 

Vi tilbyder derfor:

  • Et afvekslende og selvstændigt job.
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
  • Engagerede kolleger, som i et godt tværprofessionelt fællesskab finder løsninger og muligheder.
  • Tæt sparring fra kolleger og ledere, samt faglig supervision ved en dygtig psykolog.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. 

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden. 

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

  • Tiltrædelse ønskes den 1. oktober 2026 
  • Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
  • I  Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling mellem 37.808 og 54.304 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.
  • Arbejdstiderne er vekslende mellem morgen- og aftenvagter, hver 3. weekend og på helligdage.
  • Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Kontor i samarbejde med direktøren for Børn og Unge.
  • Arbejdsstedet er Bo- og Aflastningstilbuddet Tankefuld, Sofielund Skovvej 180, 5700 Svendborg
  • For yderligere oplysning om stillingen kan der rettes henvendelse til Tankefulds fællesmail: boa@svendborg.dk

Ansøgningsfrist

  • Ansøgningsfrist er den 23. august 2026

 

  • Samtaler forventes afholdt den 28. august 2026

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.