Kan du skabe frokostglæde og ny energi i hverdagen?

Oprettet 13/11/2026 Resolut - Helt Rent ApS
AalborgDeltidFastansættelse

Vi søger en kreativ og selvstændig medarbejder til en mindre personalekantine i Aalborg Midtby.

Kan du lide tanken om at stå for en lille kantine, hvor din mad, din kreativitet og din sans for detaljen er med til at gøre en forskel for andre menneskers arbejdsdag?

Vi søger dig, der kan få medarbejderne til at glæde sig til at sætte sig til bords. Dig, der med almindelig sund fornuft, godt købmandskab og kreativitet kan sammensætte ugens menuer, så der både er variation, appetit og ny energi på tallerkenen.

Om jobbet

Du får ansvaret for den daglige rytme i en mindre personalekantine i et moderne og dynamisk kontormiljø i Aalborg Midtby.

Din opgave er at skabe en indbydende og velfungerende kantine, hvor medarbejderne hver dag kan se frem til et godt måltid.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan sammensætte varierede og appetitlige menuer for ugen.

  • Har blik for fornuftige indkøb og en god balance mellem kvalitet og økonomi.

  • Er kreativ og kan tænke i nye retter og løsninger.

  • Har en naturlig forståelse for, hvad der fungerer lige netop i denne personalekantine (efter endt oplæring;)).

  • Sørger for, at kantinen fremstår indbydende, ren og præsentabel.

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for hele opgaven fra planlægning til udførelse.

Vi søger ikke en uddannet kok eller cater. Det vigtigste er, at du har erfaring med mad og køkkenarbejde fra den ene eller anden side og har lysten og evnen til at skabe gode måltider.

Hvem er du?

Du er en imødekommende og positiv person med en naturlig interesse for mad og mennesker.

Du trives med at arbejde selvstændigt og har det godt i dit eget selskab. Stillingen er en enmandsfunktion, hvor du selv planlægger og udfører dagens opgaver.

Du bliver en synlig del af kundens hverdag, men din primære opgave er at få kantinen til at fungere – gerne på en måde, hvor du er til stede og imødekommende uden at fylde unødigt i kontormiljøet.

Du vil have daglig kontakt med kundens medarbejdere, men du skal være indstillet på, at der ikke er kolleger omkring dig i det daglige. Din nærmeste kontakt og sparring vil være med din kørende leder, som du har en tæt dialog med.

Arbejdstid og rammer

  • Arbejdssted: Aalborg Midtby.

  • Arbejdstid: Mandag til fredag.

  • Arbejdstidspunkt: Fra midt på formiddagen til først på eftermiddagen.

  • Helligdage er faste fridage.

***Vi er også åbne overfor at tilbyde stillingen til 2 som deler ugen 2/3, så se ikke begrænsningerne ved ovenstående oplyst men forsøg os med dit bud, på hvad du kan og tilbyder og som skaber værdi for dig – måske det også netop skaber værdi for os***

Uanset, er det vigtigt, at du er indstillet på faste arbejdsrammer. Stillingen giver ikke mulighed for større fleksibilitet i forhold til mødetider eller ekstra fridage ud over den ferie, du er berettiget til efter ferieloven. Til gengæld får du en fast og overskuelig arbejdsuge med fri i weekender og på helligdage.

Vi tilbyder

  • En selvstændig stilling med ansvar og frihed til at præge menuen.

  • Supergode arbejdsfaciliteter i et moderne kontormiljø.

  • Et friskt, positivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor du bliver en vigtig del af rammerne omkring medarbejdernes arbejdsdag.

  • En tæt dialog og sparring med din nærmeste leder.

  • En fast arbejdsuge fra mandag til fredag.

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig:)

Send os din ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din erfaring med mad og køkkenarbejde, og hvorfor netop du kunne være den rette til at skabe frokostglæde i vores kundes personalekantine.

Opstart er efter aftale.