Key Account Manager
- Virksomhed
- OX-ON A/S
- Postnummer
- 6230 Rødekro
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kontaktperson
- Anne-Mette Elbæk Mapouyat
- Telefon
- +4551580439
Er du typen, der både elsker at lande den nye aftale og har tålmodigheden og overblikket til at løfte en eksisterende kunde til et helt nyt niveau? Får du energi af at åbne nye døre og af at sidde over for en kædeindkøber med en plan, der skaber vækst for jer begge?
Så er du måske vores nye Key Account Manager i OX-ON!
En rolle med to ben
Som Key Account Manager hos OX-ON bliver du en central drivkraft i vores vækstambitioner inden for personligt sikkerhedsudstyr på det danske grossist og retail marked. Rollen har to lige vigtige dele:
Du jager nye kunder. Du har sult efter salget, tager initiativet og giver ikke op, før døren er åben. Du spotter potentialet hos grossister, byggemarkedskæder og andre større aktører og omsætter det til nye aftaler.
Du udvikler de kunder, vi har. Vi har stærke kædekunder, og de rummer mere potentiale, end vi udnytter i dag. Du går til dem med en strategisk tilgang: Du forstår kundens forretning, bygger langsigtede kundeplaner og skaber vækst gennem sortiment, kampagner, placering og samarbejde på tværs af kædekontor og butikker.
Vi søger altså ikke en ren “farmer” eller en ren “hunter”. Vi søger en sælger med jægerens drive og strategens overblik.
Dine primære ansvarsområder
- Identificere, bearbejde og lukke nye kunder inden for grossist og retail
- Udvikle salg og indtjening hos eksisterende kædekunder gennem strategiske kundeplaner
- Opbygge stærke relationer til indkøbere, kædekontorer, butikker og øvrige beslutningstagere
- Forhandle priser, kampagner, sortimentsaftaler og kontrakter inden for de aftalte rammer
- Styre sortiment, prissætning og kampagneaktiviteter i samarbejde med kunden
- Følge op på forecast, budgetter og aktiviteter i CRM og bruge data til at finde de næste vækstmuligheder
Vi forestiller os, at du
- Har dokumenterede resultater med B2B-salg, gerne til kædekunder, grossister eller byggemarkeder
- Har vist, at du både kan vinde nye kunder og vokse eksisterende kunder over tid
- Tænker strategisk og kan omsætte kundeindsigt og data til konkrete handlingsplaner
- Er en stærk forhandler med erfaring i prisberegning, tilbudsgivning og kommercielle aftaler
- Er vedholdende, selvkørende og følger aftaler helt til dørs
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Er fortrolig med Office-pakken og CRM-systemer og er indstillet på kundebesøg og rejseaktivitet
Bliv en del af vores stærke OX-ON hold
Du bliver en del af et stærkt og uformelt salgsteam, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. Teamet består af Key Account Managers, interne og eksterne sælgere samt salgskoordinatorer, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste resultater for vores kunder.
Du får base på vores kontor i Rødekro. Vi tror på værdien af den daglige sparring og det fællesskab, der opstår, når vi er samlet, og derfor ser vi gerne, at du har din primære arbejdsplads her. Samtidig er vi fleksible, og hjemmearbejde kan aftales med din leder.
Vi glæder os til at læse din ansøgning
Send din ansøgning og dit CV. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Anne-Mette Elbæk Mapouyat på +45 5158 0439.
For at sikre den bedst mulige kandidatoplevelse varetager vi selv rekrutteringsprocessen og frabeder os derfor henvendelser fra rekrutteringsbureauer og andre leverandører af rekrutteringsydelser.
OX-ON er førende totalleverandør indenfor personlige værnemidler. Vi er en del af Abena Koncernen med hovedsæde i Aabenraa og er en uformel virksomhed, der har styr på værdierne og korte beslutningsprocesser. Vi tror på kvalitet og praktisk viden som en væsentlig del af vores afsæt overfor såvel kunderne som kollegaerne.
Vi vil have glade medarbejdere ansat hos OX-ON, og vi bidrager alle til vores værdier som er troværdighed, innovation, værdiskabende og livskvalitet. Vi har en klar strategi og ved, hvad vi vil.
Læs mere på www.ox-on.dk