Kickstart din karriere som kostfaglig elev i Forsvaret – Bliv en del af køkkenholdet hos Beredskabsstyrelsen i Tinglev

Oprettet 30/09/2026 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse BRS Tinglev
TinglevFuldtidFastansættelse

Kom og bliv en del af et køkken, hvor godt humør og arbejdsglæde er lige så vigtige som god mad. Vi tror på, at glade kolleger giver glade kantinegæster – og ikke mindst glade maver.

Velkommen på et helt nyt køkkenhold

Forsvaret udvider på alle fronter. Det gælder også vores kantiner. Derfor har vi brug for dig og masser af gode kolleger i køkkenet.

Om os:
Der er fuld gang i køkkenerne og vi er et team, som sætter en ære i at vælge gode råvarer og skabe de bedste madoplevelser. Vi skaber løsninger som minimerer madspild og baner vejen for mere økologi. Sammen sikrer vi at Forsvarets medarbejdere har de bedste forudsætninger for at gøre det de er bedst til – nemlig at passe på Danmark.

Vi er overbeviste om, at et sundt arbejdsmiljø er nøglen til succes – både når det kommer til medarbejdertrivsel men også når det kommer til den oplevelse vores gæster har i kantinen.

Om stillingen:

Som elev hos Forsvarets Kantiner får du:

  • En spændende alsidig hverdag i et travlt, med hjælpsomme kollegaer køkken
  • Mulighed for at lære om både varmt og koldt køkken, vegetarretter, smørrebrød, salater og bagværk
  • Fleksible arbejdstider, hvis muligt
  • Et godt team, der altid støtter dig gennem din uddannelse
  • Mulighed for at sætte eget præg på tingene

Vi søger både gastronomelever og ernæringsassistentelever – også voksenelever eller dem, der ønsker et ”Ny Mesterlære” forløb. Hos os bliver du en del af et uformelt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden.

Om dig:

  • Du kan enten have grundforløbet eller starte i ny mesterlære
  • Du kan lide madlavning og er klar til at udvikle dine evner
  • Du trives med at have travlt og arbejde i et team, hvor kvalitet og ansvar er i fokus
  • At du har en positiv, glad og åben tilgang til opgaverne
  • At du lægger energi i din uddannelse

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kostfagligt uddannet personale – køkken indgået mellem Finansministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 samt Fagligt Fælles Forbund (3F).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Tinglev i Aabenraa.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Kræmer Jørgensen på telefon 2940 9280.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aya Ghaleb Shokour på telefon 5134 8665.

Ansøgningsfristen er den 18. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Sådan søger du

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommando

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

  • Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
  • Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
  • Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.forsvaret.dk/etk