Kirkesanger søges til Skive Sogn
- Virksomhed
- Skive Kirke v/Skive Sogns Menighedsråd
- Postnummer
- 7800 Skive
Har du lyst til at blive en del af et engageret team, hvor trivsel, tydelighed og godt samarbejde mellem medarbejdere og menighedsråd er i fokus?
Så kan stillingen som kirkesanger hos os være noget for dig. Stillingen er ledig til besættelse 1. september 2026. Der er tale om en deltidsstilling på 9 timer ugentligt.
Om stillingen:
Som kirkesanger er du en vigtig del af kirkens liv, hvor din funktion er inden for de kirkelige handlinger som bisættelser/begravelser, vielser og i mindre grad særlige gudstjenester i Vor Frue Kirke, Skive Kirke, en gang imellem i Folkekirkens kapel og på plejehjemmet ”Skovbakken”.
Du bliver også en del af et arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, nærvær og gensidig respekt vægtes højt. Selvom timetallet er begrænset, spiller kirkesangeren en central rolle i at skabe stemning, fællesskab og værdighed omkring kirkelige handlinger.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
– Medvirke ved kirkelige handlinger og enkelte gudstjenester
– Samarbejde med kirkens øvrige ansatte
– Deltage i møder (kalendermøder, medarbejdermøder mm.)
– Planlægning af ferie og fridage med afløser
Vi forventer, at du:
– Har lyst til at lede fællessangen i vore Kirker og har en god og klangfuld stemme
– Trives i et fællesskab og bidrager positivt til samarbejdet i teamet omkring gudstjenester og kirkelige handlinger
– Er stabil, fleksibel og indstillet på arbejde med en vis uforudsigelighed
– Har forståelse for folkekirkens traditioner og opgaver
– Gerne vil arbejde med fortsat dygtiggørelse.
Vi ser gerne, at du også har en tilknytning til kirkens voksenkor.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker ved Skive Sogns Menighedsråd.
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og CO10 samt organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirkemusiker. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Årslønnen aftales inden for intervallet 331.619,00 kr. – 472.557,00 kr. (nutidskroner) og kvoteres i forhold til stillingens timetal.
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen, og eventuelle tillæg kvoteres tilsvarende. Endelig lønindplacering aftales med Dansk Kirkemusiker Forening.
Tilknytning til Skive Sogns voksenkor sker på anden aftale og aflønning.
Ansøgning:
Du kan læse mere om Skive Sogn på www.skivesogn.dk eller på sognets Facebook.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand og personaleansvarlig Ida Götke på 20480689 eller 8572IDG@km.dk.
Ansøgning med relevante bilag sendes til 8572fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist: søndag, den 16. august 2026 kl. 15.00.
Ansættelsen sker med 3 måneders prøvetid og forudsætter i øvrigt indhentning af børneattest.