Køkkenchef til COWI i Vejle – stå i spidsen for et lille køkken med højt niveau og stor variation

Oprettet 04/06/2026 Compass Group Danmark A/S
København SFuldtidFastansættelse

Vil du stå i spidsen for et mindre køkken med højt gastronomisk niveau, moderne rammer og en hverdag, hvor du både leder teamet og er en aktiv del af køkkenet?

Hverdagen hos os
Hos COWI laver vi hver dag mad til omkring 110 kontormedarbejdere – og står samtidig for en del mødeforplejning og aktiviteter i huset. Her er frokosten et vigtigt samlingspunkt, og vi gør os umage for at skabe måltider med kvalitet, god smag og variation.

Du bliver en del af et sammentømret team på tre kollegaer, hvor høj faglighed, god energi og tæt samarbejde præger hverdagen. Køkkenet er lækkert og veludstyret med gode rammer til at udfolde både gastronomisk håndværk og nye idéer.

Din rolle
Som køkkenchef får du ansvaret for den daglige drift og for at skabe struktur, kvalitet og retning i køkkenet.

Du er en aktiv del af køkkenet og har ansvar for det varme parti, men vi arbejder med rotation mellem de forskellige partier. Det giver variation, styrker den faglige udvikling og gør os stærkere som team, fordi vi kan dække ind for hinanden.

Dine opgaver

  • Lede og motivere teamet med fokus på kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde
  • Planlægge og udvikle menuer og koncepter
  • Sikre høj kvalitet i dagens serveringer og mødeforplejning
  • Skabe struktur og et godt flow i køkkenet
  • Sikre, at der er styr på drift, egenkontrol, lagerstyring og økonomisk overblik
  • Sørge for tæt dialog med kunden og samarbejdspartnere

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok og har erfaring som køkkenchef eller souschef – eller er klar til næste skridt
  • Er nærværende, rummelig og god til at skabe relationer – både i køkkenet og med kunden
  • Arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Går forrest med en positiv tilgang og den gode energi i teamet
  • Har lyst til at udvikle både maden og samarbejdet omkring dig

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Attraktive arbejdstider: mandag-fredag kl. 06.30-14.30 – fri aften og weekend
  • Et lille, sammentømret team med højt gastronomisk niveau
  • Et veludstyret køkken med plads til håndværk og nye idéer
  • Ansættelse som funktionær med løn efter kvalifikationer, 12% pension og sundhedsordning

Hos Compass Group står du ikke alene. Du bliver en del af en organisation med et solidt bagland, sparring og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Klar til at tage næste skridt?
Send dit CV til os – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet et stærkt match.

Vi glæder os til at byde vores nye køkkenchef velkommen hos COWI snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.