Køkkenleder til Jaruplund Højskole
- Virksomhed
- DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG
- Postnummer
- 6330 Padborg
- Ansøgningsfrist
- 29. oktober 2026
- job@skoleforeningen.org
Skoleforeningen søger en køkkenleder til Jaruplund Højskole. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2027 eller snarest derefter.
Vores nuværende køkkenleder og kok går den 1. maj 2027 på pension, hvorfor vi søger en ny køkkenleder til ledelse af vores køkkenteam bestående af to fuldtids kokke og en køkkenassistent samt to deltidskøkkenassistenter.
Vi har en forventning om, at du er uddannet kok og har erfaring med nogle af nedenstående opgaver og vi ser gerne, at du har kendskab til høj- eller efterskoleverdenen. Vi har ikke ”a la carte” men afvekslende ugentlige menuer. Arbejdstiden vil primært være indenfor kl. 06.00 til kl. 20.00 fordelt på alle ugens dage inkl. weekender.
Jaruplund Højskole er en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, og er en dansk højskole, som på nuværende tidspunkt gennemfører kurser af en uges varighed målrettet ”voksne” mennesker fra Danmark. Herudover udlejer vi vores lokaler til Sydslesvigske foreninger og til Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som vi servicerer med kaffe, te, vand, frugt/småkager og til tider bespisning. Inkl. disse foreninger herfra og foreninger fra Danmark kommer der ca. 5.000 gæster i løbet af et kalenderår. Vi har på vores korte kurser ca. 1.000 – 1.200 kursister primært fra Danmark fordelt på ca. 40 til 45 kurser årligt.
Arbejdet vil bestå af:
Ledelse af og overordnet ansvarlig for køkkenholdet og villig til at indgå i teamsamarbejde om opgaveløsningerne:
-
Udarbejdelse af menuer tilpasset tilbud og sæson udbud samt tilberedning af måltiderne og løsning af alle køkkenrelaterede opgaver
-
Lagerhåndtering og opfølgning på lagerbeholdning samt bestilling af fødevarer
-
Sikre kvaliteten af vores måltider og fastholde/videreudvikling af den høje standard for vores måltider med hensyn til smag, udseende og mængde med anvendelse af friske råvarer
-
Omkostningsbevidst i forhold til vare- og timeforbrug samt budget styring
-
Hygiejne og sikkerhed: Overvåge HACCP-krav, fødevarehygiejne og arbejdssikkerhed
-
Udarbejdelse af arbejdsplaner til dækning af morgenmad, frokost/middagsmad og aftensmåltider samt koordinere arbejdsgange og processer i køkkenet inkl. ferieplanlægning i relation til kursus- og udlejningsaktiviteter
Køkkenlederen er herudover ansvarlig for uddannelse, sparring og udvikling samt støtte og faglig vejledning til kollegaer.
Herudover skal køkkenlederen have et godt humør, være fleksibel og være indstillet på at indgå i tæt samarbejde med højskolens medarbejdere, som lærere, kapacitets- og administrationsansvarlig øvrige serviceafdelinger og forstanderen. Det er en fordel at kunne tale og forstå dansk eller være indstillet på at lære dansk.
Du kan læse mere om Jaruplund Højskole på vores hjemmeside: www.jaruplund.com
Vi ser frem til at læse din ansøgning, og måske byde dig velkommen som ny kollega i vores team på i alt 15 medarbejdere inkl. forstander på Jaruplund Højskole.
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer 15368 sendes til job@skoleforeningen.org Ansøgningerne skal være Skoleforeningen i hænde senest den 29. oktober 2026.
Samtalerne forventes afholdt fra den 9. november 2026.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til højskolens sekretær Signe G. Pedersen pr. tel. 0049 4630 969140 eller til forstander Karsten Biering Dressø pr. tel. 0049 4630969140. Du har også mulighed for at sende en mail til jaruplund@skoleforeningen.org.
Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.
Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt – Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)