Kok til kantine i kontorhus på Odense Havn – skab gastronomi på højt niveau med gode kollegaer

Oprettet 28/07/2026 Compass Group Danmark A/S
København SFuldtidFastansættelse

Kok til kantine i kontorhus på Odense Havn – skab gastronomi på højt niveau med gode kollegaer

Vil du være en del af et køkken, hvor faglighed, kreativitet og stærkt samarbejde danner rammen om hverdagen? Og drømmer du om faste arbejdstider med fri aften og weekend – uden at gå på kompromis med kvaliteten i dit håndværk?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye kok.

Et ambitiøst køkken med plads til kreativitet
På havnen i Odense driver vi kantinen i et kontorhus med mange forskellige virksomheder under samme tag. Hver dag laver vi frokost til omkring 220 gæster og står samtidig for mødeforplejning til husets virksomheder.

Du bliver en del af et mindre team på fire kollegaer bestående af en køkkenchef og tre kokke. Vi gør os umage med maden, arbejder med sæsonens bedste råvarer og har et højt gastronomisk niveau.

Du bliver en del af et lækkert og velfungerende køkken, hvor rammerne giver plads til at udfolde din faglighed og kreativitet. Her bliver gode idéer hurtigt omsat til nye retter på tallerkenen.

En alsidig hverdag
Som kok bliver du en vigtig del af den daglige produktion. Du får ansvar for dit eget parti, men vi hjælper hinanden på tværs af køkkenet, så alle får en varieret arbejdsdag og mulighed for at udvikle deres faglighed. Og så kan vi selvfølgelig også dække ind for hinanden.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Tilberede varme og kolde retter samt salater med fokus på kvalitet og smag
  • Producere mødeforplejning til husets møder
  • Anrette dagens serveringer, så de både smager godt og ser indbydende ud
  • Bidrage med dine idéer til nye retter og menuer
  • Sikre, at egenkontrol og køkkenets daglige rutiner bliver fulgt

Hvem er du?
Du er faglært kok eller cater og har erfaring fra kantine, storkøkken eller et andet professionelt køkken, hvor kvalitet og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er gang i mange gryder
  • Er gastronomisk ambitiøs og motiveres af at skabe velsmagende måltider af høj kvalitet
  • Tager ansvar for dine opgaver og arbejder selvstændigt – men altid med holdet i ryggen
  • Bidrager til det gode samarbejde og den positive stemning i køkkenet
  • Kan forstå og tale dansk

Hvad tilbyder vi?

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Gode arbejdstider: mandag-fredag kl. 06.00-14.00 – med fri aften og weekend
  • Et mindre køkkenteam med høj faglighed, god energi og tæt samarbejde
  • En hverdag med stor variation og plads til kreativitet
  • Et solidt bagland i Compass Group med gode udviklingsmuligheder
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Er det dig, vi mangler?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet et godt match.

Vi ønsker opstart snarest muligt, men venter gerne på den rette.