Konsulent til opkrævning og debitor

Oprettet 04/06/2026 Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
HvidovreFuldtidFastansættelse

Vil du have en nøgleposition i kommunens opkrævning – hvor du både arbejder med drift, systemer og borgerkontakt? Har du erfaring med opkrævning, og motiveres du af en hverdag, hvor du både løser administrative opgaver, foretager faglige vurderinger og er i dialog med borgere og virksomheder?

Så har du nu muligheden for at blive en del af debitorområdet i Hvidovre Kommune.

Du bliver en del af regnskabsteamet, som består af 9 medarbejdere. Her vil du indgå som den ene af to, der arbejder med opkrævning og debitoropgaver. I samarbejder tæt i hverdagen, sparrer om opgaverne og har samtidig ansvar for egne sager.

Du får en central rolle i at sikre en effektiv og korrekt opkrævning – i en hverdag med både selvstændighed og god kollegial opbakning.

Om jobbet Din hverdag vil være varieret og centreret omkring drift og udvikling af debitorområdet. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Opkrævning og håndtering af kommunale restancer
  • Daglig drift af debitorområdet, herunder:
    • Fejllister
    • Fejlindbetalinger
    • Vedligehold og opsætning af systemer
  • Dialog med borgere og virksomheder – både telefonisk og skriftligt
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Opgaver relateret til ejendomsbidrag og lignende områder

Du vil indgå i en opgavefordeling, hvor vi sikrer et godt samspil i teamet – og hvor dine kompetencer bringes i spil i forhold til den samlede opgaveløsning.

Om dig Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med opkrævning – gerne fra en kommune
  • Vi anvender ØS-Indsigt, som økonomisystem – kendskab hertil er en fordel
  • Har kendskab til debitorområdet og gerne ejendomsbidrag
  • Kan formulere dig klart på dansk og kan begå dig på engelsk
  • Arbejder struktureret og kan bevare overblikket
  • Trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde
  • Er god til dialog – også når emnet er økonomi og restancer

Om os Du bliver en del af Center for Økonomi og Personale, hvor der i alt er ca. 70 medarbejdere fordelt på syv teams. Vi har et godt kollegialt fællesskab, hvor vi vægter faglig vidensdeling og arbejdsglæde højt.

Vi er kendt for at være et fagligt stærkt team, hvor der er plads til vidensdeling, sparring og udvikling. Samtidig lægger vi vægt på en uformel og hjælpsom omgangstone, hvor vi samarbejder tæt om opgaverne og understøtter hinanden i hverdagen.

I debitorområdet vil du indgå i en mindre enhed, hvor vi arbejder tæt sammen, men også har ansvar for egne opgaver – Vi løfter i fællesskab – men giver også plads til selvstændighed i opgaveløsningen.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med stor grad af selvstændighed
  • En familievenlig og rummelig arbejdsplads
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsdagen
  • Grundig onboarding
  • En stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdssted: Hvidovre Rådhus

Ansættelse: Fuldtid med tiltrædelse den 1. august 2026

Løn: Efter principperne i Ny Løn og henhold til gældende overenskomst

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Geeti Sadiq på mail: gsq@hvidovre.dk eller telefon: 6191 6956

Ansøgningsfrist: 20. juni 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 25. juni.