Konsultations sygeplejerske
- Virksomhed
- Lægevirksomheden Witte v/John Witte
- Postnummer
- 5700 Svendborg
- Ansøgningsfrist
- 09. november 2026
- klinik@doktorjohnwitte.dk
- Telefon
- 62213333
Sygeplejerske søges til almen praksis.
Da min nuværende sygeplejerske går på pension søger jeg en engageret og selvstændig sygeplejerske til min almenmedicinske klinik i centrum af Svendborg. Stillingen er på 28 timer om ugen, fordelt på ugens 5 dage.
Arbejdsopgaver:
Arbejdet er alsidigt og omfatter selvstændige sygeplejerskekonsultationer samt øvrige opgaver i almen praksis, herunder blandt andet:
Kontrol af patienter med kroniske sygdomme, fx diabetes, KOL og hypertension
Blodprøvetagning og andre laboratorieopgaver
EKG og lungefunktionsundersøgelser
Vaccinationer
Sårbehandling
Øreskylning
Injektioner
Telefonisk patientkontakt og rådgivning, visitering samt administrative opgaver
Recept- og medicinrelaterede opgaver efter aftale
Andre almindeligt forekommende opgaver i praksis
Den konkrete opgavefordeling tilpasses dine kompetencer og din erfaring.
Jeg søger dig, som:
Er en erfaren sygeplejerske. Erfaring fra almen praksis er en fordel, men ikke et krav.
Du trives med selvstændigt ansvar, har et godt klinisk blik og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor opgaverne varierer. Samtidig lægger vi vægt på, at du møder patienterne venligt og professionelt og bidrager positivt til samarbejdet i klinikken.
Jeg tilbyder:
En fast stilling på 28 timer ugentligt i en almen solopraksis med selvstændige arbejdsområder og mulighed for faglig udvikling.
Der vil være oplæring ved nuværende sygeplejerske i start perioden.
Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsveje, tæt samarbejde mellem faggrupperne og mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af egne arbejdsopgaver.
Praksis består af én læge, én uddannelseslæge og én sygeplejerske.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning:
Stillingen ønskes besat 1. februar 2027 eller efter aftale.
Send en kort ansøgning med CV til klinik@doktorjohnwitte.dk
Ansøgningsfrist: 1. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte klinikken mellem kl 9-11 på 6221 3333.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Nb! Opgiv gerne mulighed for at indhente reference fra tidligere arbejdspladser. Jeg er med på at det evt ikke kan lade sig gøre hos aktuel arbejdsplads.
Med venlig hilsen
John Witte, praktiserende læge
Korsgade 28
5700 Svendborg