Kontaktperson søges til Ubbely Krisecenter Stenløse og Bagsværd
- Virksomhed
- Foreningen ASE Selvstændige
- Postnummer
- 2450 København SV
Ubbely Krisecenters målgruppe er kvinder og børn, som har været udsat for forskellige former for vold i nære relationer. Vi arbejder desuden med kvinder ramt af hjemløshed og komplekse sociale udfordringer.
Ubbely Krisecentre er i en hjemlig atmosfære bygget op om nærhed, sikkerhed og tryghed. Krisecentret fungerer som et midlertidigt bosted for kvinder og børn. Ubbely Krisecenter arbejder målrettet mod vold og har fokus på, at vold ikke er et vilkår, der kan og skal accepteres.
Om stillingen:
Som kontaktperson skaber du trygge relationer til kvinderne. Du tilbyder støttende samtaler og inddrager naturligt din faglighed. Du bidrager til hyggelige stunder, gode oplevelser og tager initiativ til aktiviteter i og udenfor huset. Du tager del i de praktiske opgaver i huset, køkkenet og i haven. deltager i hverdagens gøremål og har støttende samtaler med kvinderne.
Du vil blive en del af et tværfagligt sammensat team, hvor du skal være med til at udvikle indsatsen og den faglige profil for krisecenteret. Du skal deltage på møder med eksterne samarbejdspartnere, uddannelse, kurser og supervision. Du bliver en del af en personalegruppe, hvor høj faglighed, refleksion og sparring er i fokus i dagligdagen.
Din profil:
Du er uddannet indenfor det socialfaglige felt og har et solidt kendskab til arbejdet med udsatte. Du har erfaring med og gerne andre relevante kurser/uddannelser i for eksempel: sandplay, som terapeut og/eller familiearbejde. Du brænder for at arbejde i og med relationen i dit pædagogiske arbejde, og du kan kortlægge de pædagogiske udfordringer og inddrage din faglighed. Metodisk og struktureret kan du foretage observationer og beskrivelser samt foretage faglige vurderinger i en socialpædagogisk kontekst.
Du kan skriftliggøre dine beskrivelser og observationer, vi bruger journalsystem ”Danjournal” til dette. Du har erfaring med relations-arbejde og møder kvinderne med udgangspunkt i respekt, empowerment og en recovery-orienteret tilgang. Det falder dig naturligt at have en anerkendende tilgang til kvinderne, og det vil være et plus, hvis du har erfaring med at arbejde med kriseramte kvinder og deres børn.
Du har erfaring med at arbejde med mennesker fra forskellige kulturelle og sociale baggrunde og har forståelse for begreberne, social kontrol, skam og ære og deres betydning i relation til målgruppen. Du er psykisk og fysisk robust, og formår at bevare ro, overblik og faglig dømmekraft – også i følelsesmæssigt krævende situationer.
Løn og ansættelsesforhold:
Vi søger 2 socialfaglige medarbejdere på 37 timer i Stenløse og Bagsværd med tiltrædelse snarest muligt, evt. med opstart som vikar/tilkaldevikar.
Arbejdstiden vil være skiftende vagter alle ugens dage i tidsrummet 08:00-21:00. Weekendarbejde er fra 10-16 ca. hver 4. uge. Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer.
Krav til jobbet er: Ren straffe- og børneattest samt kørekort.
Hvis ovenstående er noget for dig så send din ansøgning, og skriv om du søger i Stenløse eller i Bagsværd.
Samtaler foregår løbende, den første samtale vil være en screeningsamtale på ca. 15min.
Du bedes sende din ansøgning og CV til denne mail: Administration@ubbelykrisecenter.dk