koordinerende planlægger til afdeling for praktisk bistand
- Virksomhed
- Carelink Pleje A/S - Aalborg
- Adresse
- Rørdalsvej 27B, 9220 Aalborg Øst
- Ansøgningsfrist
- 14. december 2026
- Kontaktperson
- Birthe Rex
- brex@carelink.dk
- Telefon
- 98180199
Carelink Pleje Aalborg søger koordinerende planlægger
Vil du have en central rolle i hverdagsdriften i en privat hjemmepleje – og samtidig understøtte den daglige ledelse gennem struktur, overblik og stabil drift?
Hos Carelink Pleje søger vi en koordinerende- og planlægningsansvarlig medarbejder, som kan tage ansvar for den daglige planlægning og koordinering i vores afdeling for praktisk bistand i tæt samarbejde med afdelingens 2 øvrige medarbejder.
Stillingen er en nøglefunktion i organisationen og et vigtigt led i at sikre kvalitet, kontinuitet og trivsel for både borgere og medarbejdere.
Vagtplanlægning og koordinering
-
du skal udarbejde konkrete vagtplaner inden for de rammer og principper, som virksomheden har fastlagt og med udgangspunkt i 3F gældende overenskomst.
-
Håndtere daglige ændringer, herunder sygemeldinger og akutte justeringer. Herunder at man i samarbejde med øvrige nøglepersoner skal modtage sygemeldinger på telefonen.
-
Være første kontaktpunkt for medarbejdere ved ændringer i vagter
-
Sikre overblik over bemanding, kontinuitet og stabil drift
Dag-til-dag disponering
-
Justere ruter og opgaver i løbet af dagen ved sygdom, forsinkelser eller aflysninger
-
Koordinere indsatsen, så borgerne får den rette hjælp på rette tidspunkt
-
Have løbende kontakt med medarbejdere i vagten ved behov for justeringer
-
Være tilgængelig på telefonen og besvare henvendelser fra medarbejdere, visitationen, borgere og deres pårørende.
Ruteplanlægning og systemunderstøttelse
-
Daglig ruteoptimering og justering i planlægningssystemer
-
Opdatere ruter ved ændrede visiteringer
-
Arbejde aktivt i Cleanmanager og Cura , sikre korrekt anvendelse af systemerne i planlægningen
Understøttelse af den daglige ledelse
-
Understøtte afdelingslederen i den daglige ledelse gennem:
-
Overblik over drift, bemanding og udfordringer
-
Tidlig opsamling på mønstre (fx gentagne sygemeldinger, pres på ruter, ustabilitet)
-
Bidrage med input til forbedring af arbejdsgange, planlægning og kontinuitet
-
Være en stabil og tydelig samarbejdspartner for både ledelse og medarbejdere i hverdagen
Vi forestiller os, at du:
-
Har erfaring fra hjemmepleje, planlægning eller koordination
-
Er uddannet SSA , sygeplejerske eller terapeut
-
Har praktisk erfaring med Cura.
-
Trives med struktur, overblik og mange samtidige opgaver
-
Er tydelig, rolig og respektfuld i din kommunikation – også når hverdagen er presset
-
Har forståelse for sammenhængen mellem drift, faglighed og medarbejdertrivsel og er indstillet på at arbejde under helhedspleje konceptet.
-
Kan arbejde selvstændigt inden for klare rammer og i tæt samarbejde med ledelsen
-
Villig til at varetage opgaver i perioder, som ligger udenfor jobfunktionsbeskrivelsen.
Vi tilbyder:
-
En tydeligt afgrænset rolle med ansvar og mandat
-
Tæt og dagligt samarbejde med en øvrige administrativ personale
-
Mulighed for uddannelse, kursus og udvikling
-
Privat sundhedsforsikring
-
En arbejdsplads med fokus på kvalitet, kontinuitet og ordentlighed
-
Mulighed for at få reel indflydelse på struktur og hverdagsdrift
-
Stillingen er på 30-37 timer.
-
Skal indgå i en turnus ordning af intern bagvagts telefon samt sygetelefon.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftschef Birthe Rex på tlf. 98 180199 alle hverdage mellem kl. 10.00-14.00.
Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men senest d 1/12-26.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stillingen