Kreativ So-Me medarbejder
- Virksomhed
- SOSU-elever
- Postnummer
- 9460 Brovst
Kreativ SoMe-medhjælper søges (1–3 timer/uge).
Vil du være med til at tiltrække flere social- og sundhedselever i Jammerbugt Kommune?
Vi søger en kreativ og idérig SoMe-medhjælper, som kan hjælpe os med at fortælle de gode historier fra vores SOSU-uddannelser og skabe synlighed på sociale medier.
Stillingen er fleksibel (1–3 timer om ugen), som du selv tilrettelægger, og arbejdet foregår primært hjemmefra – i tæt samarbejde med vores medarbejdere i uddannelsesafdelingen.
Dine opgaver
- Lave opslag til vores Facebook og Instagram
- Udarbejde elevportrætter og små historier fra hverdagen
- Finde på nye idéer til content og kampagner
- Tænke kreativt i forhold til at tiltrække flere elever
- Have særligt fokus på at skabe interesse for SOSU-uddannelserne i Jammerbugt Kommune
Om dig
Vi leder efter dig, som:
- Er kreativ og tør tænke anderledes
- Har lyst til at arbejde med sociale medier
- Kan skrive levende og engagerende tekster
- Får idéer – og også kan føre dem ud i livet
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Du behøver ikke have kendskab til social- og sundhedsuddannelserne i forvejen – det skal vi nok hjælpe dig med!
Det vigtigste er, at du har gåpåmod og er fyldt med gode ideer.
Vi tilbyder
- Et fleksibelt og selvtilrettelagt job (1–3 timer/uge)
- Mulighed for at sætte dit præg på vores SoMe-profil
- Et meningsfuldt arbejde med fokus på mennesker og velfærd
- Et tæt og uformelt samarbejde med engagerede kolleger
Ansøgning
Send din ansøgning til os og fortæl, hvorfor du er den rette til at hjælpe os – og gerne hvordan du vil gribe opgaven an.
Har du eksempler på noget, du har lavet, må du meget gerne vedlægge det.
Tiltrædelse efter aftale.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Tanja Christensen på telefon 41 91 37 52 eller mail tjc@jammerbugt.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!