Kundeservicemedarbejdere til OK i Viby J.

Oprettet 06/08/2026 Moment A/S
Aarhus VFuldtidTidsbegrænset

Er du servicemindet af natur, og trives du med arbejde i et højt tempo? Så er det måske dig vi søger til et længere vikariat hos OK!

Vil du være en del af en dansk virksomhed i rivende udvikling, hvor service og samarbejde er i højsædet? OK søger i samarbejde med Moment fem nye kundeservicemedarbejdere til et fuldtidsvikariat med opstart den 10. september.

Om jobbet

Du bliver en del af OK’s kundecenter, hvor du vil hjælpe kunder med alt fra praktiske spørgsmål til løsning af konkrete udfordringer. Dine opgaver vil være varierede og indebærer fx:

  • Besvarelse af kundehenvendelser (primært telefon)

  • Fejlfinding og vejledning

  • Rådgivning om produkter og services

  • Opfange mulige salgs- og forretningsmuligheder som kan videresendes til relevante afdelinger.

  • Bidrage til en positiv kundeoplevelse – hver gang

Der er tale om en afdeling med højt tempo, stærkt fællesskab og en god portion humor i hverdagen. Du bliver grundigt oplært og bliver en del af et team, hvor samarbejde og trivsel vægtes højt.

Om dig

Vi leder ikke nødvendigvis efter erfaring fra kundeservice – det vigtigste er din indstilling. Du er typen, der:

  • Møder mennesker med et smil – også i telefonen

  • Trives i en hverdag med mange henvendelser og skiftende opgaver

  • Er nysgerrig og lærenem

  • Tager ansvar og arbejder struktureret

  • Har måske erfaring fra detail, salg, service eller lignende, hvor god kundekontakt og mersalg er i fokus

Du skal kort sagt have lyst til at gøre en forskel – og være med til at sikre, at OK’s kunder får en god oplevelse, hver gang de ringer.

Praktisk

  • Opstart: 10. september

  • Varighed: Til og med februar 2027 – med mulighed for fastansættelse

  • Omfang: Fuldtid – 37 timer/uge, primært i tidsrummet kl. 08.00–16.00

  • Antal: 5 medarbejdere

  • Lokation: OK’s hovedkontor i Viby J 

  • Løn: en timeløn tilsvarende ca. 26.000kr pr måned

Der vil være samtalerunde i uge 35 og det er et KRAV at du kan deltage for at komme i betragtning.

Vi indkalder løbende til samtale, så send os din ansøgning allerede idag.