Læger i uklassificerede stillinger søges til Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Oprettet 28/10/2026 Sygehus Sønderjylland - Aabenraa
AabenraaFuldtidTidsbegrænset

Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler har to uklassificerede lægestillinger ledig til besættelse – en fra 1. december 2026 eller hurtigst muligt herefter og en fra 1. marts 2027 – begge med 1 års ansættelse.

Hvem er vi?

Vores afdeling på Sygehus Sønderjylland består af Afsnit for Kvindesygdomme og Afsnit for Fødsler. Vi betragter os som en progressiv afdeling, der er med til at præge udviklingen af gynækologien og obstetrikken i Danmark. Vi ligger på topplaceringer i mange felter, når der laves kvalitetsmålinger. Vi er ligeledes blevet evalueret til topplacering, når det gælder yngre lægers uddannelse. Vi lægger stor vægt på at opretholde og udvikle et godt læringsmiljø.

Vores fødselstal ligger på ca. 1500 fødsler årligt. Vi dækker alle gynækologiske specialeområder med undtagelse af cancerkirurgi. Afdelingen råder over gynækologiske og obstetriske ambulatorier, akut svangremodtagelse, fødegang og sengeafsnit.

Din hverdag

Du vil, som alle gyn/obs-læger, arbejde på tværs af begge afsnit. Dit arbejdssted er i Familiehuset på sygehuset i Aabenraa.

Dine funktioner

  • Reservelægefunktion i gynækologisk og obstetrisk ambulatorium
  • Forvagtstjeneste på tværs af klinikkerne
  • Assistance ved operationer

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse fra 1. december 2026 eller hurtigst muligt herefter.
    og en ansættelse fra 1. marts 2027
  • En god introduktion til afdelingen og specialet
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor uddannelse, kollegialitet og god humor vægtes højt
  • Kolleger i alle faggrupper, som gerne vil give et bidrag til din uddannelse
  • Flotte fysiske rammer fra 2014
  • Gode boligforhold – tæt på sygehuset, som ligger ud til motorvej med nemme parkeringsforhold

Til gengæld forventer vi, at du

  • Har gennemgået KBU
  • Er aktiv, engageret og kollegial
  • Har lyst til at prøve kræfter med det gynækologisk-obstetriske speciale

Løn og ansættelsesforhold

Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Underordnede læger – overenskomst 33.06.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Spørgsmål?

Ring eller skriv til cheflæge Katrin Löser, tlf. 7997 2220 – katrin.loeser@rsyd.dk – eller uddannelsesansvarlige overlæge Maja Mick, tlf. 7997 2290 – maja.mick@rsyd.dk.

Ansøgningsfristen er 11. november 2026.
Samtaler bliver afholdt 20. november 2026

Vi glæder os til at høre fra dig!