Lærer søges til Præstegårdsskolen, Linje S, afdeling Kvaglund

Oprettet 28/09/2026 Esbjerg Kommune
Esbjerg ØFuldtidFastansættelse

Linje S på Kvaglundskolen i Esbjerg Kommune søger en lærer til en fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt. Du skal have stor interesse i at arbejde med børn og unge inden for specialområdet, samt kunne deltage fysisk aktivt i diverse aktiviteter. Det er en fordel hvis du har matematik og tysk på linje. Stillingen er på ml. 32 og 37 timer pr. uge.

Linje S er et segregeret skoletilbud til elever i Esbjerg kommune. Målgruppen er elever fra 0. – 9. klasse med en kombination af svære sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder. Der vil ofte være tale om sammensatte vanskeligheder samt elever med diagnoser inden for autismespektret,ADHD mm.

Der er tale om elever, der på grund af deres funktionsniveau og udfordringer, ikke har profiteret af tilbuddet i en almen klasse. For at eleven kan tilbydes skolegang på Linje S, skal eleven visiteres via det centrale visitationsudvalg, DUS.

Linje S har i øjeblikket ca. 110 elever i alderen 6 – 17 år fordelt på 0.-9. klasse, og der er pt. ansat 23 lærere og 24 pædagoger, som samarbejder tæt i klasseteams.

Hvis du har lyst til at være en del af et team med høj faglighed og stort engagement, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Vi forventer, at du:

  • Brænder for at arbejde med børn og unge, som er udfordret på forskellig vis.
  • Er god til at skabe relationer og har en low arousal tilgang.
  • Tror på, at barnet altid gør det bedste det kan, og at ansvaret ligger hos de professionelle
  • Bidrager til en hverdag med tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
  • Er psykisk robust og har et godt overblik i stressede situationer
  • Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger samt arbejdstider
  • Gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
  • Har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
  • Har gode kommunikationsegenskaber

Du kan forvente, at:

  • Møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
  • Få et spændende og alsidigt job med kompetente og engagerede kollegaer
  • Få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • Møde en afdeling med høj faglighed
  • Møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • Komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder leder Vivi Held, tlf. 24 26 90 58.

Ved ansættelse i stillingen bliver straffeattest og børneattest indhentet.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Hvis du overvejer at flytte efter jobbet, så vær opmærksom på, at tilflytterservice garanteret kan hjælpe dig godt på vej. Se mere på www.nyiesbjerg.dk

Ansøgningsfrist
18. oktober 2026

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 44.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.