Lærer til Harte Skole

Oprettet 04/06/2026 Harte Skole
KoldingFuldtidFastansættelse

Hvem er vi?
Harte Skole har ca. 180 elever fra 0. – 6. klasse, og vores SFO er normeret til ca. 100 børn. Vi er 25 medarbejdere fordelt på lærere, pædagoger, administrativt og teknisk personale. Ledelsesteamet består af skoleleder og indskolingsleder. Skolen ligger 4 km vest for Kolding.  Det er en indbydende skole med en aktiv forældre-opbakning og gode traditioner.

Harte skole har en stærk idrætsprofil. Vi ønsker at bevægelse skal være en del af elevernes dagligdag. Derfor har vi flere idrætstimer og  Aktiv eftermiddag, hvor børnene prøver forskellige aktiviteter. Vores tre grundværdier er: Øje for den enkelte, Forpligtende fællesskab og Dialog. Vi ønsker, at give eleverne livsduelige kompetencer og sikre, at de bliver så dygtige som muligt. Vi tror på, at forudsætningen for dette findes i et trygt læringsmiljø med høj trivsel, og hvor vi som professionelle er kravstillende og sætter tydelige faglige og sociale mål for den enkelte elev. Vi ønsker at være en skole med stærke professionelle læringsfællesskaber, som skaber resultater gennem målrettede indsatser.

Om stillingen
Vi søger en dansklærer, og det er en styrke hvis du også har idræt som linjefag. Måske du har lyst til at bidrage til udviklingen af vores mellemform.
Du vil komme til at spille en central rolle for elevernes læringsudbytte, og du kan se dig i klasselærerrollen. Du vil indgå i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger, og du ser teamet som et læringsfællesskab, hvor I udvikler jeres praksis og skaber en fælles forståelse for skolens værdier og tager kollektivt ansvar for elevernes trivsel og læringsudbytte.

Du har følgende kvalifikationer og erfaring

  • Du er uddannet dansklærer med fokus på indskoling eller mellemtrin samt uddannelse eller undervisningskompetence i idræt.

  • Du vil gerne samarbejde med skolens øvrige personale omkring børnene og skolens samlede udvikling

  • Du er nytænkende og idérig i udviklingen af den pædagogiske praksis

  • Du er udadvendt og har et positivt livssyn og er imødekommende overfor børn, forældre og kolleger

  • Du skal være fleksibel og god til at samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere

  • Du skal have humor i en travl og til tider hektisk hverdag

Derudover ønsker vi at du

  • Er i god personlig balance og bevidst om dine styrker og svagheder

  • Fysisk og psykisk robust og mødestabil

  • Er proaktiv, grundig, struktureret og afsluttende i din opgaveløsning

  • Har gode relationelle kompetencer, og evner at involvere og motivere andre

  • Motiveres af ønsket om at blive bedre, gøre tingene bedre og opnå bedre resultater

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder

  • Bidrager med dine egne ideer og synspunkter, samtidig med at du giver plads til andre og er loyal over for fælles beslutninger

Vi tilbyder dig

  • God mentorordning og støtte til nyansatte.

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.

  • Stor medarbejderinvolvering med en høj grad af åbenhed og transparens på alle planer

  • Flextid i tidsrummet 06.00-17.00 på hverdage og mulighed for at placere sin forberedelse uden for skolens matrikel.

  • Gode fysiske rammer såvel indendørs som udendørs. Vores idrætshal og udearealerne er indrettet i et samarbejde mellem Kolding kommune, den lokale idrætsforening og skolens idrætslærere, sådan at vi som skole sikrer, at vi kan leve op til idrætsfagets formål. Vi har desuden en række idrætsredskaber og rekvisitter.

Løn: Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Skoleleder Malene Søgaard-Andersen, tlf. 23848073, smale@kolding.dk

Ansøgning sendes elektronisk via knappen “Søg stillingen”.

Ansøgningsfrist: 25. juni 2026

Ansættelsessamtaler: Ansættelsessamtaler er planlagt til mandag den 29. juni 2026 fra klokken 10.00

Arbejdssted: Harte Skole

Arbejdstid: 37 timer

Ansættelsestidspunkt: 1. august 2026

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk