Lærere på Stige Skole

Oprettet 28/05/2026 Odense Kommune
Odense CFuldtidFastansættelse

Er du uddannet lærer? Har du interesse for de naturvidenskabelige fag? Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og, hvor elevens udvikling er i centrum? Så er du måske vores nye kollega.

Hos Stige Skole søger vi to lærere. Der er tale om én fast stilling og én barselsvikar fra den 1. august 2026.

Hvem er vi 
Stige Skole er byens folkeskole for 0. – 6. klasse. Den ligger centralt placeret i Stige og indgår i Skolefællesskabet Stige, Lumby og Søhus.

Som skole sætter vi den faglige udvikling og sociale trivsel i fokus. Stige Skole har et meget attraktivt udeareal, som indbyder til masser af aktiviteter på boldbaner og legepladser. Til skolen er der desuden knyttet en OBS afdeling for 0.-6. klasse for elever med sociale og emotionelle udfordringer.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har linjefag eller undervisningserfaring i matematik – og natur og teknik
  • brænder for at gøre fagene levende, kreative og meningsfulde
  • arbejder relationskompetent og ser værdien i inkluderende læringsmiljøer.
  • er en holdspiller, der trives i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger.
  • er nysgerrig, fleksibel og bidrager aktivt til skolens fællesskab.

Vi kunne ønske os en kollega som har stor erfaring med natur og teknologi og som gerne vil dele ud af sin viden. Skulle det vise sig, at du også er matematikvejleder, ville det være helt perfekt.

Vi forventer, at du:

  • er et engageret menneske med empati og et stort hjerte for børns læring og trivsel
  • kan være med til at styrke stærke børnefællesskaber
  • har fokus på eleverne potentialer, og ser det som din fornemste opgave at hjælpe dem med at udvikle og bruge disse i samarbejde med kollegaer, forældre og ledelse
  • har styr på klasseledelse og din faglighed, og at du er klar på at finde de kreative løsninger i fællesskab med dine kollegaer
  • kan spejle dine professionelle værdier ind i skolens værdier, og være med til at sætte dem på dagsorden i et tæt teamsamarbejde

Vi tilbyder

  • en skole, hvor værdierne fællesskab, tryghed, kommunikation, sprog og videndeling er i fokus
  • en skole med gode faciliteter.
  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og en velorganiseret teamstruktur (PLF), hvor man som kollega kan sparre med hinanden
  • et spændende læringsmiljø med en masse dejlige børn, forældre og kollegaer
  • en inkluderende arbejdsplads med plads til snak, grin og godt humør
  • en arbejdsplads, som er udviklingsorienteret i det pædagogiske og didaktiske arbejde

Hvis du er interesseret i begge stillinger, så skriv det gerne i din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte souschef Maybritt Bøye på 29 44 42 36.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2026. Samtaler forventes afholdt den 17. juni 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!