Lager- og Logistikassistent søges til spændende industrivirksomhed
- Virksomhed
- Thorn Vikar A/S
- Postnummer
- 9400 Nørresundby
- Kontaktperson
- Heidi Jensen
Har du erfaring med lagerstyring og logistik, og trives du med en central rolle i krydsfeltet mellem produktion og indkøb? Så er det måske dig, vi søger!
Thorn Vikar & Rekruttering søger på vegne af vores samarbejdspartner i Aalborg-området en struktureret medarbejder til lageret, som kan sikre en effektiv varehåndtering.
Du bliver en del af en hverdag, hvor dit primære formål er at servicere produktionen og agere som det vitale bindeled til både indkøb, teknik og projektafdelingen. Her er plads til initiativ, systemstærkt arbejde og et godt fællesskab, hvor der er fokus på orden, ryddelighed og gensidig fleksibilitet.
Du bliver ansat i et Try & Hire-forløb med henblik på efterfølgende fastansættelse.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
-
Varemodtagelse, kontrol og præcis placering af varer på rette lokationer
-
Servicering af interne kunder samt plukning af varer til produktionen
-
Udarbejdelse af pluklister efter dato, så ordrer står klar rettidigt, samt håndtering af restpluk
-
Daglig bogføring og data-vedligeholdelse i ERP-systemet Axapta
-
Deltagelse i løbende lageroptælling, oprydning og optimering af lagerprocesser
-
Kørsel med truck i forbindelse med af- og pålæsning
Vi forventer, at du:
-
Er uddannet lager- og logistikassistent eller har flere års solid erfaring inden for branchen
-
Har en god IT- og systemforståelse, meget gerne med kendskab til Axapta 2012 eller Navision
-
Har erfaring fra en produktionsvirksomhed og besidder en vis metalforståelse
-
Er struktureret, detaljeorienteret og formår at holde mange bolde i luften i en dynamisk hverdag
-
Er selvstændig, løsningsorienteret og har et godt drive
-
Har gyldigt Truckkort og Kørekort B
Virksomheden tilbyder:
-
Faste arbejdstider på daghold
-
Mulighed for gensidig fleksibilitet efter aftale
-
Opstart hurtigst muligt
-
Gode kolleger og ordnede forhold i en stabil virksomhed
Lyder det som noget for dig? Så søg jobbet allerede i dag ved at trykke på ”Søg Jobbet”.
Vi holder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrin på tlf. 29 200 826 eller Heidi på tlf. 30 907 902.
Vi modtager desværre ikke CV og ansøgninger via mail af hensyn til GDPR og datasikkerhed