Lønmedarbejder til særlig opgave med efterbetalinger
- Virksomhed
- Kalundborg Kommune
- Postnummer
- 4400 Kalundborg
- Ansøgningsfrist
- 27. oktober 2026
- Tiltrædelse
- 01. december 2026
- Kontaktperson
- Nawar Abedval
- Telefon
- +45 24 37 47 06
Har du erfaring med kommunal lønadministration og lyst til at arbejde koncentreret med en stor og vigtig lønopgave?
Vi søger en lønmedarbejder til en tidsbegrænset stilling på 1 år, som skal være med til at håndtere efterbetaling til nuværende og tidligere medarbejdere i Kalundborg Kommune som følge af kendelsen om honorering af deltidsansattes merarbejde.
Stillingen er for dig, der kender kommunal lønadministration, arbejder sikkert og systematisk med løndata og trives med en opgave, hvor præcision, kvalitet og korrekt sagsbehandling er afgørende.
Om jobbet
En faglig voldgift af 4. februar 2026 har fastslået, at deltidsansatte, som udfører merarbejde, skal honoreres svarende til overtidshonorering. Kendelsen har også betydning for tidligere sager, og kommunen skal derfor af egen drift genoptage og vurdere relevante tidligere sager.
Du får derfor en meget konkret og afgrænset opgave, hvor dit primære fokus bliver at behandle efterbetalingssagerne fra start til slut.
Vi bruger KMD Opus Personale som fagsystem.
Dine primære opgaver
Du kommer hovedsageligt til at arbejde med:
- metodisk gennemgang og kvalificering af efterbetalingssager
- udarbejdelse af afgørelser og dokumentation
- sikring af en ensartet og korrekt behandling af sagerne
- samarbejde med kolleger i Løn og relevante samarbejdspartnere i organisationen.
Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring med lønadministration fra en kommune og gerne med kendskab til at arbejde i KMD Opus Personale og- eller Vagtplan.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- har erfaring med behandling og kontrol af lønoplysninger
- er fortrolig med at læse overenskomster, lokalaftaler og arbejdstidsregler
- har gode IT-kompetencer og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer og værktøjer
- arbejder struktureret og metodisk
- kan arbejde selvstændigt med en klart afgrænset og defineret opgave
Dit team
Du bliver en del af lønteamet i Kalundborg Kommunes økonomistab
Her får du: kolleger med stor erfaring inden for lønområdet, som du kan sparre med undervejs. En hverdag med alle de gode kollegaer i Økonomistaben, hvor vi hjælper hinanden på tværs og omgangstonen er præget af høj faglighed og humor.
Vi tilbyder
- en fagligt spændende og helt særlig opgave inden for kommunal lønadministration
- en tidsbegrænset ansættelse på 1 år
- mulighed for at arbejde målrettet og koncentreret med et specialiseret lønområde
- tæt samarbejde med erfarne kolleger på lønområdet
- en arbejdsplads, hvor faglig kvalitet, sparring og samarbejde vægtes højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år.
Løn iht. overenskomst mellem KL og HK Kommunal.
Lønnen ligger i intervallet 38.000 – 43.000 kr. + pension pr. måned ved 37 timer ugentligt og fastsættes ud fra relevant erfaring og kompetencer inden for overenskomstens rammer. Pension og øvrige ansættelsesvilkår følger overenskomsten.
Arbejdssted: Kalundborg Rådhus, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg.
Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om stillingen og opgaven, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder Nawar Khaldoun Abedval
Telefon: 24374706
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist: 27. oktober 2026
Forventet tidspunkt for afholdelse af ansættelsessamtaler: 29. oktober 2026
Tiltrædelse: 01. december 2026 eller hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
———-
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.