Maler til kvalitetsbevidst malerarbejde i Aarhus

Oprettet 08/07/2026 BECH Personale ApS
Aarhus NFuldtidFastansættelse

Er du maler, og sætter du en ære i et flot slutresultat, hvor detaljerne er lige så vigtige som helheden?

Vi søger en faglært maler til en veletableret malervirksomhed i Aarhus, som er kendt for sit høje kvalitetsniveau og sit fokus på godt håndværk. Virksomheden udfører både spjældarbejde, renoveringsopgaver og større malerentrepriser for private, erhverv og boligforeninger. Kvalitet, ordentlighed og overholdelse af aftaler er en naturlig del af kulturen.

Her bliver du en del af et hold, hvor man går op i sit fag, hjælper hinanden og leverer et resultat, man kan være bekendt at sætte sit navn på. Opgaverne er alsidige, og du får en stor grad af selvstændighed i hverdagen, samtidig med at du har dygtige kollegaer at sparre med.

Vi leder efter en maler, der har faglig stolthed, arbejder omhyggeligt og forstår, at den sidste finish ofte er det, kunden husker.

Det kommer du til at lave

  • Spjældarbejde hos private, erhverv og boligforeninger

  • Indvendigt malerarbejde på vægge, lofter og træværk

  • Renoveringsopgaver og vedligeholdelsesarbejde

  • Spartling, filtopsætning og klargøring af overflader

  • Maling af facader, træværk og udvendige overflader efter behov

  • Selvstændig planlægning og udførelse af egne opgaver

  • Dialog med kunder og sikring af et flot færdigt resultat.

Det lægger vi vægt på

  • Du er uddannet maler

  • Du leverer et flot og gennemarbejdet stykke håndværk

  • Du har erfaring med spjældarbejde eller renoveringsopgaver

  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

  • Du møder kunderne professionelt og med et smil

  • Du har sans for detaljer og går ikke på kompromis med kvaliteten

  • Du har kørekort.

Det tilbyder virksomheden

  • Fast arbejde i en virksomhed med fyldt ordrebog

  • Løn efter overenskomst og kvalifikationer

  • Mulighed for firmabil

  • Alsidige opgaver med stor frihed under ansvar

  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kollegaer

  • Personalearrangementer og et stærkt fællesskab

  • En virksomhed, hvor kvalitet og godt håndværk er en naturlig del af hverdagen.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Robert K. hos BECH Personale, afdeling Byg og Metal, på telefon 72 10 85 47 i vores åbningstid:

Mandag – torsdag kl. 07:00 – 15:00
Fredag kl. 07:00 – 14:00.

BECH Personale står for rekrutteringen på vegne af vores samarbejdspartner. Alle ansøgninger og henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi behandler ansøgninger løbende. Grundet sommerferieperioden kan der forekomme lidt længere svartid end normalt, men vi vender tilbage hurtigst muligt. Send derfor gerne dit CV allerede i dag.

Vi har ikke behov for en ansøgning – dit CV er nok til at komme i betragtning.