Microbe Biosolutions søger ingeniør i kemi og bioteknologi
- Virksomhed
- Microbe Biosolutions Aps
- Postnummer
- 6715 Esbjerg N
Vil du arbejde med biologiske og tekniske løsninger, der gør en reel forskel for miljøet? Og har du lyst til at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling? Så er det dig, vi leder efter.
Microbe Biosolutions søger en uddannet ingeniør inden for kemi og bioteknologi til at indgå i vores tværfaglige team. Vi arbejder med innovative, biologiske løsninger inden for vand, spildevand og akvakultur, hvor bæredygtighed og praktisk anvendelighed er i fokus.
Dine arbejdsopgaver
-
Udarbejdelse af behandlingsplaner og kundespecifikke løsninger til vores kunder
-
Udvikling og implementering af biologiske og tekniske løsninger
-
Arbejde med processer og produkter relateret til vand- og spildevandsbehandling
-
Udvikling af biologiske løsninger til akvakultur, herunder vandkvalitet og biologisk balance
-
Teknisk dialog og sparring med kunder og samarbejdspartnere
-
Deltagelse på messer og seminarer i både ind- og udland
-
Test, optimering og dokumentation af biologiske processer
Vi forestiller os, at du
-
Er uddannet ingeniør i kemi, bioteknologi eller lignende
-
Har interesse for biologiske processer og anvendelsesorienterede løsninger
-
Er god til at omsætte analyser og data til praktiske behandlingsplaner
-
Taler og skriver flydende engelsk, både i almindelig og teknisk/faglig sammenhæng
-
Arbejder struktureret og selvstændigt, men trives i teams
-
Erfaring med vand, spildevand eller akvakultur er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
-
Et spændende job i en virksomhed i stærk vækst
-
Mulighed for international kontakt og deltagelse i faglige arrangementer
-
Stor faglig og personlig udvikling
-
En uformel arbejdsplads med engagerede kolleger
Lyder det som noget for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgning sendes til Sanne Pedersen- sp@microbebiosolutions.com
Ved spørgsmål kontakt Jesper Sparrevohn – CEO tlf. 23456753 eller mail js@microbesolutions.com