Miljømedarbejder med stærkt blik for drift, samarbejde og løsninger, der sikrer en effektiv affaldsindsamling i København til enheden Affalds- og Genbrugsinfrastruktur
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Postnummer
- 2400 København NV
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kontaktperson
- Benjamin Nauta Ibsen
- Telefon
- 28 82 28 39
Vil du være med til at sikre en effektiv affaldsindsamling for Københavns borgere og erhverv? Har du viden om, eller interesse for, sammenhæng mellem anlægsprojekter, renovation, trafik og den daglige drift?
Så søger vi lige nu en medarbejder til enheden Affalds- og Genbrugsinfrastruktur.
Du kommer til at spille en central rolle i driften af affaldsindsamlingen i Københavns Kommune for at sikre, at kommunens veje, affaldsløsninger og trafikale forhold fungerer i praksis. Du vil arbejde tæt på hverdagen i byen og være i direkte dialog med, driftsledere, renovationsselskaber, entreprenører, ledningsejere borger og erhvervsdrivende. Her fungerer du som indgangen til kommunen og hjælper med at finde de gode løsninger, når adgangsveje til den daglige affaldsindsamling er spærret eller ufremkommelig.
En væsentlig del af dit ansvar er at skabe overblik, sikre rettidig information og koordinere løsninger, så udfordringer på adgangsveje håndteres, før de skaber udfordringer for den daglige drift og borgernes hverdag.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af
- Koordinering med eksterne aktører og ARC før, under og efter anlægsarbejder i byen.
- Håndtering af akutte driftsproblemer, som opstår på standpladserne.
- Koordinering af blandt andet apoteksordninger, kanyleindsamling og etablering af fikserum.
- Besigtigelser og samarbejde med kørselsledere fra blandt andet ARC
Din profil
Du kan have en teknisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund – eller noget helt tredje. Praktisk erfaring med affaldsområdet, og/eller trafikale forhold er et plus. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med borgerkontakt eller kundeservice.
Du motiveres af at hjælpe borgere og virksomheder videre til den rette løsning, og du har fokus på at skabe en professionel, imødekommende og tillidsfuld dialog. Da affaldsområdet er i løbende udvikling, vil du skulle sætte dig ind i nye tiltag og projekter, som kan ændre dine arbejdsgange – derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og nysgerrig på forandringer.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- kan skabe overblik over opgaven på tværs af mange aktører og fagområder
- trives med koordinering og har et blik for helheden og lyst til at skabe løsninger, der fungerer i praksis
- kan arbejde struktureret og følger op på dine opgaver
- har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- kan håndtere både planlagte og akutte opgaver
- kan arbejde selvstændigt og samtidig inddrage relevante fagpersoner, når det kræves
- har forståelse for drift, sikkerhed, arbejdsmiljø og borgernes oplevelse.
Vi tilbyder
- en alsidig funktion med stor kontaktflade
- en central rolle i den daglige drift
- mulighed for at påvirke og udvikle løsninger og arbejdsgange i København
- tæt samarbejde med interne og eksterne aktører
- en varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver
- mulighed for faglig og organisatorisk udvikling
Om enheden
I enheden Affalds- og genbrugsinfrastruktur er vi ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams. Vi arbejder løbende med drifts- og udviklingsopgaver og samarbejder tæt med affaldsselskabet ARC, og du bliver en del af et miljø, hvor faglighed og kompleksitet går hånd i hånd.
Om afdelingen
Du bliver ansat i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune. Du bliver en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver inden for affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.
Klima og Byudvikling har cirka 400 ansatte fordelt på 15 faglige enheder og et sekretariat, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer samt gældende overenskomst.
Stillingen er fastansættelse med tiltrædelse pr. 1. december 2026.
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejds- og privatliv, idet du får en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, inkl. frokostpause og flextid.
Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen efter hensyn til arbejdsopgaver – dog med forventning om fuldt fremmøde i opstartsperioden. Vores kontor ligger centralt placeret i Njalsgade 13 på Islands Brygge.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Benjamin Nauta Ibsen på 28 82 28 39, eller teamleder Michael Niebling Llobet på 31 41 32 77.
Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43 og 44.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.