Økonomikonsulent til Danske Diakonhjem i Vejle

Oprettet 03/06/2026 Danske Diakonhjem
VejleFuldtidFastansættelse

Er du erfaren økonomikonsulent, og vil du gerne arbejde med tal og mennesker i en organisation, hvor vi arbejder for noget, der betyder noget?

Så er her muligheden for at blive en del af Danske Diakonhjems økonomiafdeling – og samtidig få en hverdag fyldt med mening og faglig udvikling i et stærkt team.

På hovedkontoret bliver du en del af et værdibåret fællesskab, hvor faglighed og hjerte går hånd i hånd. Vi arbejder tæt på virkeligheden, og tæt på hinanden, og du får mulighed for at bidrage til at gøre en forskel for medarbejdere og beboere i hele landet.

Om jobbet

Du bliver en del af et team med 18 engagerede kollegaer, der varetager økonomifunktioner for 85 plejehjem, bofællesskaber, hospices og andre selvejende institutioner.

Du får ansvar for en fast portefølje af plejehjem og institutioner, som du rådgiver og sparrer med om økonomi og drift. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Økonomisk sparring med forstandere og sekretærer
  • Analyse af driftskonti og afstemning af balanceposter
  • Udarbejdelse af opkrævninger og rapportering
  • Budgetlægning og årsafslutning i samarbejde med ledelsen
  • Enkelte bogføringsopgaver

Hvem er du?

Du er en struktureret og selvstændig økonom med stærke samarbejdsevner og lyst til at gøre en forskel. Du trives med at formidle økonomiske emner på en letforståelig måde – og du motiveres af at være en betroet rådgiver for dine “kunder”.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse og flere års erfaring
  • Har flair for Excel og gerne kendskab til Business Central
  • Har erfaring fra fx revisionsbranchen, konsulentverdenen eller som selvstændig
  • Er nysgerrig på mennesker og værdsætter faglig sparring.

Du trives, når:

  • Der er flere opgaver i gang
  • Du får opgaverne struktureret og har et godt overblik
  • Du tager ansvar for opgaverne og overholder aftaler og deadlines
  • Du med den nødvendige tålmodighed formidler komplekse problemstillinger på en forståelig måde over for ikke-økonomikyndige
  • Indgår aktivt i løsningen af fælles opgaver, samtidig med at du har et selvstændigt ansvar
  • Har daglig kontakt med dine “kunder” i form af kollegaer, forstandere og sekretærer.

Vi tilbyder

Hos Danske Diakonhjem bliver du en del af en organisation, hvor ordentlighed, respekt og fællesskab er mere end bare ord. Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med stor selvstændighed og faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og god work-life balance
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår og sundhedsforsikring
  • Løbende kompetenceudvikling

Det praktiske

  • Ugentligt timetal: 37 timer
  • Tiltrædelse 1. august 2026
  • Løn efter kvalifikationer og HK-kommunal overenskomst
  • Ansøgningsfrist: 16. juni 2026 kl. 12.00

Om ansættelsesprocessen:

Vi afholder to samtaler, første runde 23. juni og anden runde 29. juni. Forud for en evt. anden samtale vil du blive bedt om at udfylde en færdighedstest og en personprofilanalyse. Resultatet af disse danner udgangspunkt for dialogen til 2. samtale.

Dit arbejdssted bliver Danske Diakonhjems hovedkontor på Skomagervej 11, 7100 Vejle.

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, non-profit-organisation med mere end 65 års erfaring med at opføre og drive plejehjem. Danske Diakonhjem er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Pt. har vi 41 hjem og godt 3.000 medarbejdere.

Hertil kommer vores administrationsaftaler, hvor en række selvejende institutioner benytter sig af vores administrative ekspertise indenfor løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning. Dermed administrerer og driver Danske Diakonhjem cirka 85 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Det kristne livs- og menneskesyn er fundamentet for vores arbejde. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt og møder hinanden med respekt.

Besøg vores hjemmeside, hvor du kan få et større indblik i Danske Diakonhjem som organisation og følg med på vores LinkedIn side