Område Øst, Troldeskoven søger pædagogmedhjælper med start 1. august 2026

Oprettet 16/06/2026 Esbjerg Kommune
BrammingFuldtidFastansættelse

Pædagogmedhjælper på 37 timer søges til Troldeskoven

Er du nærværende, drømmer du om en uddannelse indenfor det pædagogiske område, kan du drage omsorg og interesserer du dig for arbejdet med børn i alderen 0-6 år? Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper.

Område Øst har 11 afdelinger med i alt 13 matrikler, hvor Troldeskoven er en afdeling beliggende Kjærgaardsvej 9B, 6740 Hunderup.
Der er gode togforbindelser fra Esbjerg og Ribe.

Troldeskoven er en integreret institution, med børn i alderen 0-6 år. Du skal være indstillet på at kunne arbejde i hele område Øst.

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer.
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med masser af muligheder for at medvirke til at præge og styrke børnenes udvikling, trivsel, leg og læring.
  • En afdeling, hvor vi vægter omsorg, tillid og pædagogisk læring og udvikling.
  • Engagerende forældre, som vi samarbejder med omkring barnets trivsel og udvikling.
  • Nysgerrige kollegaer, der arbejder med pædagogik, fællesskab, faglighed og humor.

Vi forventer, at du som pædagogmedhjælper:

  • Er med til at udvikle og drage omsorg for børn i alderen 0-6 år.
  • Kan arbejde systematisk og skabe struktur i hverdagen.
  • Er god til at danne relationer på en anerkendede måde, både til børn og voksne.
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel og engageret.
  • Har et godt overblik og kan træffe beslutninger, også i pressede situationer.
  • Kan tage ansvar og være med til at udvikle institutionens pædagogiske linje på en positiv og loyal måde.
  • Har erfaring med IT.
  • Er i stand til at give og modtage konstruktiv feedback.
  • Har gode nærværs- og relationskompetencer både ift. børn, forældre og kollegaer.
  • Har glimt i øjet, humor og en positiv indstilling.
  • Er fysisk og psykisk robust, fleksibel i forhold til mødetider og tager ansvar for gruppen/hele huset.

Klik her for at få et indblik i det pædagogiske arbejde, faglige indhold samt vigtigheden i arbejdet med børn og deres forældre.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen bedes du kontakte pædagogisk leder Christel Kallesøe på tlf. 40 20 75 80.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
1. juli 2026

Samtaler afholdes 3. juli 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.