Ordblindelærer til deltidsstilling
- Virksomhed
- FGU Trekanten S/I
- Postnummer
- 7100 Vejle
- Ansøgningsfrist
- 02. oktober 2026
- Kontaktperson
- Gregers Jensen
- ghj@fgutrekanten.dk
- Telefon
- +4541511536
Ordblindelærer til deltidsstilling i Fredericia
Brænder du for at gøre læsning, skrivning og sprog tilgængeligt for unge med forskellige forudsætninger? Og kan du samarbejde med kollegaer om at skabe undervisning, hvor teori og praksis mødes meningsfuldt for den enkelte elev?
Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning.
Vi søger en dygtig ordblindelærer til vores skole i Fredericia. Din primære rolle bliver at tilrettelægge og udvikle undervisningsindhold- og metoder i overensstemmelse med elevernes mål i samarbejde med ledelse og dine kollegaer. Derudover vil du indgå i FGU Trekantens tværfaglige team om ordblindeindsatser og udviklingen heraf.
På skolen bliver du en del af et mindre team, der med forskellige fagligheder laver helhedsorienteret undervisning til vores elever. Eleverne er en mangfoldig gruppe med forskellige behov og forudsætninger, og vi arbejder målrettet på at skabe et tilbud, hvor unges sociale, mentale og faglige trivsel understøtter deres udvikling. Vi tilbyder frie rammer og mulighed for selv at planlægge din hverdag i samarbejde med dit team.
Om dig
Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage til de unges hverdag og udvikling. Derudover:
- Har du en faglig baggrund, der har givet dig kompetencer inden for ordblindeundervisning
- Har du erfaring med at understøtte ordblinde elevers læring og udvikling
- Er det en fordel, hvis du også har kompetence til at kunne undervise i engelsk og gerne et andet alment fag
- Brænder du for din undervisning og afprøver gerne nye metoder for at styrke elevernes kompetencer
- Kan du samarbejde med elevernes øvrige lærere om at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning, hvor fokus er på samspillet mellem praktisk arbejde og undervisning
- Kan du samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
- Er du udviklingsorienteret og trives i en foranderlig hverdag
- Er det en fordel, hvis du kendskab til FGU-elevmålgruppen og er vild med at være sammen med vores elever
Kan du se dig hos os?
Så send din ansøgning til os senest d. 2. oktober kl. 08. Samtaler afholdes d. 6. oktober og d. 27. oktober. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer, og du får løn efter gældende overenskomst.
Fællesskab, tryghed og udvikling
Hos FGU Trekanten bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, sparrer og udvikler praksis sammen, bl.a. på vores årlige seminar. Hos os arbejder forskellige fagligheder side om side, og alle er vigtige for, at hverdagen fungerer.
Vi prioriterer et trygt og støttende arbejdsmiljø med åben dialog, tæt teamsamarbejde og fælles rutiner, der styrker relationer – fra hverdagsmåltider til personaleforeningsarrangementer.
Du får løbende mulighed for relevant kompetenceudvikling, så du kan styrke dine faglige ambitioner i takt med skolens retning. Vi investerer i udvikling, og derfor har vi også en udviklingsafdeling, der understøtter intern efteruddannelse og eksterne udviklingsprojekter.