Organist til Varde Kirke – 30 timer
- Virksomhed
- Varde Kirke v/Varde Menighedsråd
- Postnummer
- 6800 Varde
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2026
- Kontaktperson
- Kristian Nøhr
- krhn@km.dk
- Telefon
- 24471573
Organist til Varde Kirke
30 timer ugentligt · tiltrædelse 1. januar 2027
Orglerne
Sct. Jacobi Kirke har to orgler, og de er vidt forskellige.
Hovedorglet blev bygget af Marcussen & Søn i 1952. Det har 34 stemmer fordelt på tre manualer og pedal. Orglet hører til orgelbevægelsen og har de danske og nordtyske orgler fra 1600-tallet som forbillede, og det regnes for et af Marcussens mest vellykkede instrumenter. Facaden er tegnet af arkitekt Rolf Graae. Mange organister fra ind- og udland har gennem årene besøgt kirken for at spille på det. I 2027 kan vi fejre orglets 75-års jubilæum.
Ohrt-orglet står på pulpituret i nordre tværskib. Det blev bygget til kirken i 1857, men kom i 1905 til Guldager Kirke og siden på Esbjerg Museum. Efter en restaurering hos Marcussen & Søn blev det genopstillet i Sct. Jacobi i 2008. Orglet har ni registre, ét manual og anhangspedal og er det eneste fuldt bevarede orgel fra Johann Andreas Ohrts værksted i Gram.
Også kapellerne har Marcussen-orgler. Orglet i Østerlund Kirkesal er fra 1981 og har fire stemmer og anhangspedal, og orglet i Arnbjerg Kapel er fra 1978 og har fem stemmer og pedal.
Vi håber at finde en organist, der vil bringe orglerne til deres ret og glæde sig over at spille på dem.
Stillingen
Du deler tjenesten med sognets fuldtidsansatte organist. Du spiller til højmessen og handlinger i gennemsnit hver anden weekend. Bisættelser, begravelser, øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger fordeler I imellem jer. Derudover spiller du til babysalmesang, højskolesangdag og musikgudstjenester og til gudstjenester på plejehjemmene i sognet. I er fælles værter ved kirkens koncerter, og der er afsat tid til, at I selv kan give orgelkoncerter i løbet af året.
Du kommer til at arbejde selvstændigt og får gode muligheder for at sætte dit præg på musikken i kirken. Vi holder kalendermøde i Kirkens Hus en gang om ugen, og din nærmeste leder er den daglige leder.
Mandag er som udgangspunkt fast fridag. Den anden ugentlige fridag aftaler vi et kvartal ad gangen.
Sognet
Varde Sogn har én kirke, den middelalderlige Sct. Jacobi Kirke ved torvet, og to kapeller, Østerlund Kirkesal og Arnbjerg Kapel. Der er gudstjenester og arrangementer alle tre steder. I kirkens tårn hænger et klokkespil med 42 klokker.
Vi er en medarbejdergruppe, der hjælper hinanden og gerne giver en hånd med på tværs af faggrupperne. Det vigtigste for os er, at de mennesker, der kommer i kirken, bliver taget godt imod, uanset om de kommer til gudstjeneste, dåb, koncert eller begravelse.
Dig
Vi søger en organist, der varetager kirkens musik med faglig kvalitet ved alle kirkelige handlinger.
Du spiller ved søndagens højmesser, ved kirkeårets højtider og ved dåb, vielser og bisættelser. Du ved, at musikken har en særlig betydning ved de kirkelige handlinger og skal tilpasses den enkelte anledning. Det gælder ikke mindst ved bisættelser og begravelser.
Du har en god og imødekommende kontakt med både menighed og pårørende.
Har du også kompetencer inden for rytmisk musik, for eksempel becifringsspil og akkompagnement, vil det være en fordel.
Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst og indgår gerne i et godt samarbejde med præst, kirkesanger og kirkens øvrige medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748, – kr. – 475.590, – kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641, – kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1082,- kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169, – kr. – 442.529, – kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727, – kr. – 72.573, – kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløntrin 1 udgør kr. 350.435, – kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189, – kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.666, – kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (30/37).
-
Vi indhenter referencer.
-
Prøvetid på 3 måneder
-
Iht gældende lovgivning indhentes der børneattest.
Om ansøgningen
Prøvespil og samtaler holdes efter aftale mandag og tirsdag i uge 44
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til daglig leder Kristian Nøhr på tlf. 24 47 15 73 eller organist Anders Sørensen Uth på tlf. 25 21 47 23.
Send din ansøgning med relevante bilag til 8873fortrolig@sogn.dk, så vi har den senest mandag den 19. oktober kl. 13.00.