Overassistent /Sagsbehandler til Publikationselementet i Korsør.
- Virksomhed
- Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FLS Korsør
- Postnummer
- 4220 Korsør
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Kontaktperson
- Emilia Sixhøi
- 00145178@mil.dk
- Telefon
- 51711535
Er du en struktureret og ansvarsfuld kontorfaglig profil med flair for detaljer og teknisk indsigt i trykprocesser? Så har du nu muligheden for at søge stillingen som sagsbehandler ved Publikationselementet i Korsør.
Om os
Publikationselementet er et organisatorisk element ved Krypto-, Kort- og Publikationssektionen (KKP) under Forsvarets Forsyningstjeneste.
Sektionen er fysisk placeret på Noret i Korsør – en del af Flådestation Korsør.
Vi varetager forvaltning og administration af Forsvarets publikationer. Vores opgaver omfatter blandt andet anskaffelse, kontrol, arkivering og distribution af publikationer, administration af standarder og systemer samt sagsbehandling i forbindelse med nationale og internationale publikationssamarbejder. Derudover varetager vi yderligere diverse trykkeriopgaver og yder grafisk støtte hertil.
Hos os bliver du en del af en afdeling med fokus på struktur, kvalitet og samarbejde, hvor vi understøtter Forsvarets behov for korrekt og tilgængelig dokumentation.
Om stillingen
Vi søger en serviceminded og struktureret administrativ medarbejder, som vil være med til at sikre en effektiv og velfungerende drift. Du bliver en central del af teamet med eget ansvarsområde og en varieret hverdag med både administrative og tværgående opgaver.
Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Håndtering af mails og post – både udgående og indgående, herunder sortering, sagsbehandling og rapportering.
- Ajourføring af publikationer.
- Vejledning til sagsbehandlere og brugere af publikationer.
- Klargøre genoptryk og rettelser til trykkeri, samt efterbehandling.
- Oprette og behandle rekvisitioner samt håndtere indkøb i SAP.
- Modtagekontrol, registrere, færdiggøre og fordele nye publikationer samt rettelser til eksisterende publikationer.
- Grafisk AD/HOC arbejde
Arbejdstiden er som udgangspunkt 08:00 – 15:30 (til 15:00 om fredagen). Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet.
Om dig
Du er imødekommende, struktureret og har en naturlig sans for at arbejde præcist og effektivt.
Du skal kunne håndtere mange forskelligartede opgaver i en travl hverdag og samtidig bevare overblikket.
Vi ser gerne, at du har:
- IT-forståelse på brugerniveau (Office-pakken) og flair for digitale systemer
- Erfaring med administrative opgaver – gerne med SAP og KESDH
- Kendskab til grafisk arbejde er en fordel
- Gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
- Erfaring med direkte kundekontakt
- Evnen til at arbejde omhyggeligt og struktureret
- Et stort samarbejdsgen og en positiv tilgang til opgaver og kolleger
- Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt
- Fleksibilitet og omstillingsparathed i forhold til varierende opgaver
- Masser af godt humør og lyst til at bidrage til et stærkt fællesskab
Hvis du trives i et miljø, hvor kvalitet, fortrolighed og samarbejde er i højsædet, så er dette job lige noget for dig.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Korsør.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Orlogskaptajn Lars Thomsen på telefon 7285 1140 eller på mail FFT-FA-CHKKP@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2026 og vi indkalder løbende til samtaler.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.
Operativ Støttekommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organisation.